Din Mjølner-hverdag
Som Service Designer bliver du et centralt bindeled mellem forretning, brugere og teknologi. Du hjælper med at skabe overblik i komplekse processer, hvor store dele af funktionaliteten er defineret på forhånd – særligt i Salesforce-løsninger, hvor værdien opstår gennem helhedsforståelse, brugerindsigter og evnen til at sætte standardkomponenter sammen på en meningsfuld måde.
Din hverdag handler i høj grad om at samle trådene på tværs af systemer, arbejdsgange og brugerbehov. Du kommer tæt på kundecentre og forretningsområder for at forstå deres virkelighed i praksis: Hvilke systemer arbejder de i? Hvordan hænger processerne sammen? Hvor skaber rammerne friktion eller ineffektivitet – og hvad betyder det for brugerne og deres oplevelse?
En vigtig del af rollen er at omsætte disse indsigter til konceptuelle løsningsforslag, der skaber sammenhæng i systemlandskaber med høj grad af standardfunktionalitet og begrænset fleksibilitet. Du arbejder med service flows, processer, user journeys og vil ofte arbejde med widget- og komponentbaserede designprincipper.
Derudover faciliterer du workshops og involverer både brugere og forretning aktivt i processen. Du er god til at kommunikere retning, anbefalinger og prioriteringer på tværs af stakeholder-niveauer – og sikre, at alle har et fælles billede af, hvor løsningen skal hen.
Du kommer både til at arbejde på in-house-projekter og ude hos kunden. Vi arbejder inden for en bred vifte af forretningsdomæner, blandt andet energi og forsyning, manufacturing og sundhed – så du vil løbende møde nye fagområder og måder at arbejde på.
Dine personlige kompetencer
Vi ser gerne, at du:
- Har 2-5 års erfaring inden for service design, forretningsudvikling, procesoptimering eller lignende.
- Er vant til at omsætte bruger- og forretningsindsigter til konkrete designbeslutninger og trives i rollen som rådgiver.
- Har erfaring med facilitering af workshops, fx design sprints eller metoder fra Design Thinking
- Er nysgerrig på komplekse systemlandskaber og motiveres af at forstå tekniske begrænsninger for derigennem at omsætte problemstillinger til sammenhængende og værdiskabende løsninger.
- Har erfaring med at arbejde i eller omkring Salesforce-platformen (fx Service Cloud, Sales Cloud eller Experience Cloud) eller Microsoft Dynamics CRM.
Hvad kan Mjølner tilbyde dig?
I Mjølner København bliver du en del af 13 engagerede IT-professionelle. Vi kan lide at grine sammen og bruge tid sammen, men helst ikke mere end 37 timer om ugen. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes af mennesker, der har overskud. Derfor har vi fleksible arbejdstider og prioriterer balancen mellem arbejde og fritid. Når vi mødes socialt, kan det fx være over et brætspil, på sommerhusture, til torsdagsbar eller på dansegulvet.
Samtidig med et stærkt socialt fællesskab lægger vi stor vægt på faglighed og kvalitet i det, vi laver. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med spændende projekter, høj kompleksitet og stor indflydelse på både løsninger, metoder og din egen faglige retning. Vi prioriterer sparring, videndeling og løbende udvikling, og du kommer til at arbejde i tværfaglige teams med høj grad af ansvar og samarbejde.
Interesseret?
Kan du genkende dig selv i ovenstående, og har du lyst til at blive en del af Mjølner? Så tryk på Søg stillingen, så hører du fra os snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nana Marckmann på mail: nma@mjolner.dk.