Du kommer til at arbejde med løsningsdesign og videreudvikling af kunders MS Azure platform og applikationer, og du bliver en del af et engageret og specialiseret Azure-team, som hjælper vores kunder. Du får et stort ansvar og skal kunne bidrage til teamets beslutninger og konceptudvikling. Det er vigtigt, at du trives med at deltage i etablering og optimering af nuværende og fremtidige løsninger hos en bred vifte af kundetyper.
Vores projektopgaver varer typisk 3-6 måneder og udvikler sig ofte til længerevarende samarbejder. Det giver dig mulighed for både faglig fordybelse og opbygning af stærke relationer hos kunden.
Dine primære ansvarsområder:
- Migrering og modernisering af platforme fra on-prem til Cloud eller Cloud til Cloud
- Oprette og vedligeholde CI/CD-pipelines i Azure DevOps
- Analysearbejde forud for migrering – klargøring, opgraderinger, patching samt fejlfinding
- Designe og implementere containere i Kubernetes
- Udarbejde policies for at sikre governance og compliance
- Håndtere konfiguration og etablering af Landing Zones samt deployment gennem Infrastructure as Code
- Drive innovative initiativer i forhold til at følge med Microsofts cloud strategi, så vi altid står skarpt overfor vores kunder
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund samt praktisk erfaring med cloud management, særligt inden for Microsoft Azure og Kubernetes eller lignende værktøjer og platforme.
Du har styr på cloud-arkitektur, sikkerhed og automatisering — og du arbejder innovativt men også metodisk og med fokus på fremtiden for at finde de bedste løsninger.
Hverdagen er varieret, og du vil løbende blive involveret i både projekter, konsulentarbejde og udbud, hvor både dine personlige og faglige kompetencer kommer i spil med gode muligheder for videreudvikling.
Du får et tæt samarbejde med en række it-specialister og får en bred kontaktflade med vores kunders interne systemejere, arkitekter og leverandører
Din baggrund kan med fordel indeholde:
- Datatekniker, datamatiker, software engineering eller tilsvarende, eller på anden vis har specialiseret dig i Azure cloudplatformen.
- Minimum +2 års praktisk erfaring med Microsoft Azure-cloudtjenester, gerne som konsulent eller i en rådgivende stilling
- Erfaring med Infrastructure as Code (IaC) og værktøjer som Bicep eller Terraform
- Stærk ekspertise i implementering/migrering og administration af Azure Cloud-infrastrukturløsninger
- Solid forståelse for DevOps-principper og -praksis, herunder CI/CD-pipelines og konfigurationsstyring
- Microsoft-certificering: Azure Administrator Associate (AZ-104). Det er en stor fordel, hvis du har flere certificeringer, eksempelvis AZ-700 eller AZ140. Meget gerne også SC-200
- Advanced Specializations - MS Audit / Specialization erfaring
Om dig
Du trives i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og tæt sammen med dit team. Som person er du god til at kommunikere og kan lide at skabe langvarige relationer. Du har en can-do attitude, er nysgerrig, og går langt for at holde din viden opdateret og kunderne glade. Du er god til planlægning og trives med mange bolde i luften. Du motiveres af at have ansvar og kan drive mange typer opgaver uden at miste overblikket.
Hvad får du hos os
Hos Mjølner bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi prioriterer udvikling, læring og trivsel. Vi har en kultur med plads til forskellighed – og vi tror på, at gode relationer skaber de bedste resultater. Vi har faste traditioner – bl.a. fredagsmorgenmøde og afdelingsmøder – hvor vi deler viden og dyrker fællesskabet.
Du får:
- En 37 timers arbejdsuge med flextid
- Mulighed for at arbejde hjemme 1–2 dage om ugen
- Faglig udvikling gennem projekter, sparring og videndeling
- Et fællesskab med faglige events, sociale arrangementer og fredagstraditioner
Du bliver en del af et team som er under opbygning i Taulov og du vil derfor få stor indflydelse på hvordan teamet skal samarbejde og sikre kompetenceopbygning.
Dit arbejdssted vil som udgangspunkt være på vores lokation i Taulov, men vi har kunder på Fyn og Sjælland som vi også supporterer.
Klar til næste skridt?
Har du spørgsmål, så kontakt Charlotte Heilmann, Afdelingsleder i Taulov, på chh@mjolner.dk eller +45 51 89 86 70.
Vi afholder samtaler løbende – vi glæder os til at høre fra dig!