SF søger en studentermedarbejder til byrådsgruppen i Aarhus

SF søger en studentermedarbejder til byrådsgruppen i Aarhus. Vi har én studentermedarbejder i forvejen, og du har nu muligheden for at blive en del af et erfarent og velfungerende team, der arbejder for at sætte markante fingeraftryk på udviklingen i Aarhus.

Som studentermedarbejder understøtter du byrådsgruppens arbejde. Arbejdsopgaverne spænder bredt, og du får mulighed for at præge dem i forskellige retninger.

En vigtig del af jobbet er kommunikation udadtil. Her vil evner inden for videofilmning og -redigering samt eventuelt grafiske værktøjer som Canva til SoMe tælle højt. Det samme vil et kreativt hoved, der ikke er bange for at komme med skæve forslag eller idéer til anderledes måder at gøre tingene på. Vi har i byrådsgruppen en meget åben tilgang til nye tiltag og idéer, så du får også her stor mulighed for at sætte dit unikke præg på tingene. Hvis du har konkret erfaring med SoMe-kommunikation, må du meget gerne vedlægge eksempler på dit arbejde til din ansøgning.

En anden del af jobbet er at understøtte gruppen politisk. Her vil du blandt andet skulle bidrage til produktionen af læserbreve og taler, og derfor er gode skriftlige kompetencer en fordel. Du kan også blive bedt om at hjælpe med research og udarbejdelse af byrådsforslag.

Du forventes desuden at deltage i byrådsgruppens gruppemøder, som ligger fast hver anden uge. Her er det blandt andet din opgave at tage referat.

Det er derfor en fordel, at du har interesse for og viden om politik generelt – og gerne om aarhusiansk lokalpolitik.

Arbejdsopgaverne spænder bredt og varierer efter byrådsmedlemmernes behov og arbejdsbyrde, men de grundlæggende opgaver omfatter:

  • Deltagelse i gruppemøder og udarbejdelse af referater fra disse
  • Udarbejdelse af content til SoMe, herunder filmning og redigering af videomateriale
  • Generel idéudvikling til kreativ og engagerende kommunikation
  • Udarbejdelse af pressemeddelelser, taler og læserbreve
  • Research til beslutningsforslag og politiske udspil

Vi forventer, at du

  • Har gode skriftlige kompetencer
  • Har erfaring med sociale medier og gerne med video
  • Har interesse i aarhusiansk lokalpolitik
  • Er kreativ og har lyst til at tænke i nye idéer og formater
  • Er fleksibel og i stand til at arbejde selvstændigt

Vi er ikke optagede af, hvad du læser. Det vigtigste er, at du har de relevante kompetencer, interesse for politik og lyst til at bidrage til byrådsgruppens arbejde.

Praktisk

Stillingen er ved Aarhus Kommune og aflønnes med  30 timer månedligt til en timeløn på ca. 153 kr., alt efter uddannelsesbaggrund.

Det er muligt at arbejde fra SF’s kontor på rådhuset, hvor byrådsmedlemmerne også sidder. Mange opgaver vil også kunne løses hjemmefra.

Du vil til dagligt referere til SF’s gruppeforperson, Mette Bjerre.

Hvis du kan se dig selv i stillingen og mener, at du har kompetencerne og lysten til det, skal du senest fredag d. 21. november søge jobbet via ansøgningslinket.

Der afholdes ansættelsessamtaler mandag d. 30. november i tidsrummet kl. 15.15 til 18.00.

Hvis du har yderligere spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Kronborg, formand for SF Aarhus, på tlf. 21 74 42 21 eller Mette Bjerre, gruppeforperson for SF’s byrådsgruppe, på tlf. 21 66 64 35 (send gerne en sms først).

Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på 'Søg stillingen' for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 21 november 2026.



Om Aarhus Kommune som arbejdsplads

Aarhus Kommune er blandt Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen - og for dig. Kom og vær med!

Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.


Ansøgningsfrist
21-11-2026

Tiltrædelsesdato
01-01-2027

Ugentlig arbejdstid
7

Stillingskategori
Administration og kontor
Kommunikation og HR

Arbejdssted
Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Kontakt
Mette Bjerre
Byrådsmedlem
contacticon 21666435