Her kommer ingressteksten
Erfaren advokat/jurist til Dansk Erhverv – ansættelsesret
Vil du være en del af holdet på et af landets største og førende specialistkontorer inden for arbejds- og ansættelsesret? Er du fagligt skarp på området, og vil du gerne arbejde selvstændigt med direkte rådgivning af virksomheder?

Jobbet                                                     

Du kommer til at servicere vores medlemsvirksomheder inden for det ansættelsesretlige og overenskomstmæssige område. Opgaverne er mange og meget varierede. Du vil blandt andet skulle yde telefonisk og skriftlig medlemsrådgivning, deltage i fagretlige forhandlinger og evt. føre faglige voldgifter og retssager. En del af jobbet er også at undervise vores medlemsvirksomheder og deltage i overenskomstforhandlinger. Du får dine egne virksomheder, som du får en personlig kontakt til, og som du rådgiver i ethvert ansættelsesretligt anliggende.  Du skal således kunne agere fagligt stærkt og professionelt overfor medlemmer.

Med i bagagen har du

Måske arbejder du i dag på et advokatkontor, i en offentlig myndighed eller hos en faglig organisation, hvor du har erfaring med ansættelsesret, kollektiv arbejdsret og evt. retssagsbehandling.

Du vil hos os få selvstændigt sagsansvar og direkte dialog med vores medlemmer. Udover det faglige niveau lægger vi derfor også vægt på, at du er ansvarsbevidst, serviceminded og helhedsorienteret i din rådgivning.

Du har et stort engagement, arbejder selvstændigt og trives med mange bolde i luften. Du er selv i stand til at gribe bolde og spille videre med dem. Derudover er du en stærk formidler både skriftligt og mundtligt og har forståelse for private virksomheder og deres behov.

Vi tilbyder

I Dansk Erhverv har vi fokus på vores medlemmer i alt, hvad vi gør. Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft for vores medlemmer.

Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og fagligt i top, og du kan forvente en arbejdsplads med højt humør, også i en hverdag, hvor tempoet nogle gange er højt. Vi lægger stor vægt på faglige fællesskaber, og der vil være gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil opleve varierende arbejdsopgaver i et fagligt inspirerende og uhøjtideligt miljø, hvor du i høj grad får frihed til at planlægge og tilrettelægge dit arbejde.

Løn efter aftale og pensionsordning.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Ansøgningen

I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.

Du kan få yderligere oplysninger hos personalejuridisk chef, Caroline Lundsgaard Post, på tlf. 91 37 31 31.

Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”ansøg” ude til højre hurtigst muligt og senest den 5. august 2026.


Dansk Erhverv handler på vegne af vores medlemmer og samfundet
I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. Vi tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Vores indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg. I Dansk Erhverv arbejder vi hver dag for, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Det er vores vision. For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden.

Stillingstype:


Arbejdssted:
Dansk Erhverv

Hjemmeside:
www.danskerhverv.dk



Kontaktperson
Caroline Lundsgaard Post 
Personalejuridisk chef, advokat

Telefon
3374 6247

E-mail
 

Telefon

E-mail
 

Telefon

E-mail
 

Telefon

E-mail

Application deadline

05-08-2026