Vil du skabe resultater gennem mennesker, ledelse og organisatorisk udvikling? Hos Naviair søger vi en teamchef til udviklingsenheden i HR, der kan omsætte ambitioner til handling og skabe resultater, som mærkes i hele organisationen.
Naviair spiller en central rolle i at sikre et trygt, sikkert og effektivt luftrum – døgnet rundt, året rundt. Vores ansvar rækker langt ud over drift, og er usynligt for de fleste, men mærkbart for alle. Vi er en del af den kritiske infrastruktur, som samfundet bygger på, og vi arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, myndigheder og international luftfart.
Vi søger en leder, der motiveres af at udvikle mennesker, styrke ledelse og skabe de rammer, der gør organisationen i stand til at lykkes både i dag og i fremtiden.
Du får ansvaret for et mindre team og bliver en central del af ledelsen i HR.
Om stillingen
Som teamchef bliver du en vigtig drivkraft i udviklingen af Naviairs organisation og ledelsespraksis.
Du skal både kunne sætte en tydelig retning og sikre, at ambitioner bliver omsat til konkrete og resultater. Samtidig skal du skabe følgeskab og sikre, at udvikling bliver en integreret del af måden, vi arbejder og leder på. Du vil referere til HR-direktøren.
Du får blandt andet ansvar for at:
- Lede og udvikle et mindre team med fokus på både resultater, trivsel og faglig udvikling
- Drive organisatoriske udviklingsinitiativer fra strategi til implementering og forankring
- Udvikle og styrke organisationens arbejde med trivsel og arbejdsmiljø
- Designe og implementere indsatser inden for kompetenceudvikling på tværs af virksomheden
- Videreudvikle ledelse og ledelsesudvikling i samarbejde med organisationens ledere
- Skabe struktur, prioritering og fremdrift i udviklingsindsatser med mange interessenter
Er du vores nye teamchef?
Vi er mindre optaget af din specifikke branchebaggrund og mere optaget af de resultater, du har skabt.
Vi forestiller os, at du:
- Har et stærkt forretningsmæssigt mindset og forstår, hvad der skaber værdi i en driftskritisk organisation
- Har ledelseserfaring og kan dokumentere stærke resultater
- Har erfaring med organisatorisk udvikling og forandringsledelse
- Har arbejdet med ledelsesudvikling, kulturudvikling og kompetenceudvikling
- Er stærk til at omsætte strategi til handling og skabe resultater gennem andre
- Arbejder struktureret og følger op, indtil målene er nået
- Har mod til at udfordre eksisterende praksis, når det skaber bedre løsninger
- Skaber tillid og følgeskab gennem tydelighed, integritet og stærke relationer
- Bidrage aktivt til udviklingen af HR-funktion og organisationen i øvrigt
Bliv en del af en arbejdsplads med et helt specielt sammenhold
Det er en særlig opgave at arbejde med fly og lufttrafik, og derfor er kulturen i Naviair kendetegnet af et godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden. Vi gør vores bedste for, at du har det godt og trives i dit job. I Naviair bliver du dækket af en sundhedsordning, hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus.
Vi tilbyder desuden fri parkering med mulighed for el-opladning, en kantineordning, gode ansættelsesvilkår og en god pensionsordning. I hverdagen har vi derudover gode muligheder for at arbejde hjemme og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst i staten. Lønnen fastsættes på et niveau, der er afhængigt af erfaringer og kvalifikationer.
Ansættelse er desuden betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).
Ansøgning og ansættelsesforløb
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lotte Spanggaard på e-mail lsp@naviair.dk eller telefon +45 29743527.
Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 10. september 2026.
Naviair ser mangfoldighed som en fordel, og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.