Forestil dig at møde ind til udsigten over Det Sydfynske Øhav, mens færgerne sejler forbi og stå i spidsen for og være med til at udvikle et fagligt stærkt plejehjem med en hverdag præget af nærhed, kvalitet og udvikling. Hvis det lyder som en hverdag, du kunne se dig selv i, så læs videre.
Da vores nuværende leder har fået nyt job i organisationen, søger Ærø Kommune en ny, engageret og visionær leder til Søkilden Plejehjem med tiltrædelse d. 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Om Søkilden Plejehjem
Søkilden er et plejehjem som er opdelt i to enheder, hvor de 16 boliger er ordinære plejehjemsboliger og de resterende 15 boliger har status af specialiserede boliger til borger med særlige demensudfordringer. Derudover 1 gæstebolig for borger med demens. Derudover består plejehjemmet af et velfungerende demenscenter, der skaber aktiviteter både inde og ude for borgere med demens.
Personalet favner bredt og tæller social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, administrativ medarbejder, vagtplanlægger og ernæringsassistent. Hertil kommer faste tværfaglige funktioner: sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og diætist. Sammen bidrager de til en fagligt stærk og tryg hverdag for beboerne.
Der er pr. 1. april 2026 ansat en medarbejder med stedfortræderfunktion, som arbejder med ledelse 17 timer/ugen. Dette for at sikre, at der er ledelsesressourcer nok på Søkilden.
Vores tilgang og værdier
På Søkilden arbejder vi, som på alle ærøske plejehjem, ud fra en ressourceorienteret grundholdning: at alle har et potentiale. Beboerne skal, så længe som muligt bevare ansvaret for eget liv, egen døgnrytme og egne interesser. Vores daglige arbejde bygger på:
- Rehabiliterende tilgang
- Personcentreret omsorg
- Respekt for selvbestemmelse
- Høj faglig kvalitet gennem forbedringsmetoden
Vi står midt i implementeringen af den nye ældrelov og de nye krav til helhedsplejeforløb, ligesom den kommende sundhedsreform bringer organisatoriske forandringer. Derfor søger vi en leder, der både kan drifte, udvikle og navigere sikkert i forandringer.
Stillingen som leder af Søkilden
Som plejehjemsleder bliver du ansvarlig for at lede og udvikle Søkilden i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med medarbejdere, beboere, pårørende, demenskoordinator og øvrige samarbejdspartnere.
Dine væsentligste opgaver bliver at:
- lede og udvikle den daglige drift med ansvar for personale, økonomi og kvalitet.
- sikre, at Søkilden lever op til faglige standarder, herunder kravene i den nye ældrelov.
- videreudvikle den rehabiliterende og personcentrerede tilgang bl.a. gennem beboerkonferencer, individuelle handleplaner og fokus på respekt, værdighed og selvbestemmelse.
- rekruttere, motivere og udvikle medarbejderne, så de trives og arbejder i tråd med ældre- og sundhedsområdets værdier.
- sikre systematisk arbejdet med forbedringsmetoden og høj patientsikkerhed.
- vedligeholde og styrke relationerne til beboere, pårørende og eksterne samarbejdspartnere.
Vi søger en leder, der:
- har mod på forandringsledelse og trives i en organisation i udvikling.
- har en sundhedsfaglig uddannelse.
- har eller ønsker at påtage sig en relevant lederuddannelse.
- har viden om demensområdet.
- er åben, nysgerrig og imødekommende.
- kommunikerer tydeligt og kan håndtere udfordringer med faglighed og ro.
- er motiverende og inddrager medarbejdernes ressourcer.
- skaber trygge rammer både for beboere, pårørende og medarbejdere.
- har overblik og samtidig lyst til at være tæt på den daglige praksis.
Vi tilbyder:
- Et spændende og meningsfuldt lederjob tæt på beboerne og hverdagen.
- Et stærkt team af engagerede medarbejdere, en stedfortræder med ledelsestimer og samarbejdende lederkolleger.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- En arbejdsplads med højt ambitionsniveau og en varm kultur.
Organisatorisk refererer du til ældre- og sundhedschefen og indgår i et tværfagligt lederteam med stor erfaring fra ældreområdet.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Praktiske oplysninger
- Stillingen er fuld tid - 37 timer pr. uge.
- Tiltrædelse: 1. maj 2026 eller efter aftale.
- Ansøgningsfrist: onsdag 25. marts 2026 kl. 9.00.
- Ansættelsessamtaler: forventes afholdt 27. marts 2026.
Vil du vide mere?
Kontakt ældre- og sundhedschef Lars Hoppe Søe
Mobil: 21 42 71 30
Mail: lah@aeroekommune.dk
Se mere om Ærø Kommunes ældre- og sundhedsområde på: www.aeroekommune.dk