Hotel- og Restaurationsservice Roskilde

Kom ikk’ til Elis, hvis du ikke kan lide gode kundeoplevelser! Men hvis du vil være en del af et team der står sammen og stræber efter at levere mere bæredygtige løsninger til vores kunder, så er du mere end velkommen

Vi er netop nu på udkig efter en ny kollega til vores team i Kundeservice i Roskilde. Hos Elis skaber vores kundeservicemedarbejdere unikke serviceoplevelser, hvor kvalitet og tryghed for vores kunder er i højsædet.

Vi beskæftiger os med at vaske og servicere tekstiler for vores kunder beliggende på hele Sjælland. Vores kunder er primært restauranter, hoteller og lign, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at levere den enestående kundeoplevelse.

Vores team i kundeservice består af seks kolleger, og vi har et tæt samarbejde med hinanden, vores produktion, distribution og salgsafdeling, på daglig basis. Vi gør meget ud af at have en sjov hverdag sammen, og du vil blive en del af et uformelt miljø, med meget engagerede og kompetente kolleger omkring dig.

Vi er alle ansvarlige for den gode kunderejse, og det bliver din vigtigste opgave at sørge godt for vores kunder hver eneste dag, så de føler sig trygge i deres samarbejde med os.


Kan du sige ja til følgende?

  • Du trives med en bred kontaktflade, og samarbejde på tværs af organisationen
  • Du leverer service af høj kvalitet i håndteringen af alle kundehenvendelser
  • Du trives med at rådgive kunder, håndtere reklamationer, koordinere kundeopstart og kan holde styr på både en aktiv indbakke og telefonopkald, mens du bevarer roen
  • Du er en stærk administrativ profil, der trives med at vedligeholde stamdata og øvrige administrative systemer, der er relateret til samarbejdet mellem kunden og Elis
  • Du er udadvendt og kan kommunikere med kunder og kolleger på flere niveauer, både på dansk og engelsk

 

I relation til jobbet er det en fordel, at du:

  • Har erfaring indenfor kundeservice, hospitality eller lignende
  • Har interesse og flair for stærke kundeoplevelser
  • Kan lide at arbejde i et team som fokuserer på samarbejde, men samtidig også have ansvar for mange selvstændige opgaver

 

Vi tilbyder et job i en innovativ servicevirksomhed, hvor kunden og bæredygtighed er i fokus, engagerede og begejstrede kollegaer. Er du fristet?

Ja? Så er du på rette spor

  • Stillingen er en fuldtidsstilling mandag til fredag. Kundeservice har åbent mellem 7-16, og arbejdstiden ligger derimellem. Vi har også en vagttelefon ordning som man har ansvar for en uge ad gangen, ca hver femte uge.
  • Kundeservice servicerer både vores vaskeri i Karlslunde og Roskilde, dog er arbejdspladsen beliggende på Bakkesvinget 40, 4000 Roskilde.
  • Du får en god introduktion og træningsperiode, der giver dig mulighed for at lære Elis, vores services og jobbet at kende. 
  • En attraktiv pensionsordning og sundhedssikring
  • Og mange andre medarbejderfordele: årlige arrangementer, sundhedstilbud, medarbejdertilbud, personale- og kunstforening mv. 


Hvis du, lige som Tina og Mathilde i videoen HER motiveres af en dagligdag med mange forskellige opgaver, gerne går den ekstra mil for at løse kundens udfordringer, har god IT forståelse og udviser stor nysgerrighed for systemer og processer, så sæt kurs mod Elis

 

Vi glæder os til at modtage dit CV og ansøgning, samt et par linjer om hvorfor du er motiveret for at søge stillingen senest d. 20/9-2026. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kundeservicechef Tina Jørgensen på telefon 23738751 eller mail: tina.jorgensen@elis.com

Vi afholder løbende samtaler, og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt – så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag. Når den rigtige kandidat er fundet, lukker vi opslaget.