Fælles
Lønkonsulent til vores Shared Service Center

Har du interesse for løn, og motiveres du af at sikre korrekte leverancer i en kompleks hverdag? Trives du med overblik, struktur og samarbejde, samtidig med at du har interesse for IT og effektive processer? Så er du måske vores nye kollega.

Hos Aarsleff søger vi en lønkonsulent til en nyoprettet stilling i vores timelønsteam, hvor faglighed, kvalitet og et positivt arbejdsmiljø er i fokus.

Du bliver hos os en del af en førende dansk entreprenørkoncern, der gennemfører store projekter inden for både infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri – fra projektering til aflevering.

Shared Service Center i udvikling

Lønteamet er en del af vores Shared Service Center, hvor vi hver dag sikrer effektive processer og høj kvalitet inden for løn, regnskab og administration for Per Aarsleff A/S samt flere af koncernens selskaber.

Du bliver en del af et dygtigt og velfungerende team, hvor vi støtter hinanden og arbejder tæt sammen. Vi har en uformel kultur, hvor humor, faglig sparring og gode grin er en naturlig del af hverdagen. Vi lægger vægt på, at alle bidrager til et positivt arbejdsmiljø præget af samarbejde.

På kontoret i Aarhus får du en spændende og afvekslende hverdag med et højt aktivitetsniveau og mange forskellige opgaver. Du bliver en del af et engageret team på 12 kolleger, fordelt på timeløn og gager, der sammen laver løn til ca. 3.800 medarbejdere.

Du kommer til at arbejde med en bred palet af opgaver primært i timelønsteamet, men kan også få opgaver på tværs af lønteamet.  Dine primære opgaver vil blandt andet være:

  • Gennemførelse af lønkørsler for vores timelønnede i LessorLøn
  • Dialog med medarbejdere og ledere om lønrelevante forhold
  • Oprettelse og vedligeholdelse af stamdata i HR-systemet Mindkey
  • Indberetning til myndighederne.

Er du vores nye kollega?

Du skal være med til at sikre orden, struktur og en høj kvalitet i opgaveløsningen, og samtidig tager du ansvar for opgaverne og arbejder omhyggeligt med detaljer. Du har en god forståelse for processer og ser altid efter forbedringer og optimeringer, og arbejder professionelt i en travl hverdag med mange deadlines.

Vi forestiller os, at du

  • er kontoruddannet og har erfaring med løn- og overenskomstforhold, gerne med erfaring i lønkørsler til timelønnede
  • alternativt er du nyuddannet kontorassistent med speciale i økonomi og har ønske om at dygtiggøre dig inden for lønadministration
  • er fortrolig med IT (MS Office-pakken) og er tryg ved at bruge nye systemer
  • er serviceminded og forstår vigtigheden af et godt samarbejde på tværs af organisationen.

Dit erfaringsniveau er dog ikke det mest afgørende. Er du nyuddannet, er vi indstillet på at give dig en grundig oplæring og støtte. Det vigtigste er, at du har engagement, tager opgaven til dig og ønsker at blive en del af Aarsleff.

Lidt om os

Vi tilbyder et spændende og lærerigt job, hvor du arbejder med alle aspekter inden for løn- og personaleadministration samt faglig og personlig udvikling – herunder mulighed for at specialisere sig inden for enkelte områder af løn og personaleadministration.

Lyder det som noget for dig?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest og senest den 22. september. Indkomne ansøgninger vil blive behandlet løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette profil.

Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte teamleder Jette Laasby på tlf. 2339 2379.

Klik på "Søg stillingen" herunder for at sende din ansøgning.

Ansøgningsfrist
22-09-2026

Hjemmeside
www.aarsleff.com
En spændende arbejdsplads
Mød vores medarbejdere

Kontakt os

 
 
 
 


Følg oss