Er du vores nye netværksspecialist med erfaring både inden for sikkerhed, routing, switching og WiFi?
Så kan det være, det netop er dig vi søger hos JP/Politikens Hus, da vi søger en erfaren netværksspecialist til udvikling og drift af vores netværksinfrastruktur, som består primært af teknologier fra Cisco og Palo Alto.
Afdelingen består af en teamleder og to netværksspecialister i København, som er vores primære lokation. Vi supporterer desuden også vores lokation i Aarhus, samt mindre kontorer i både Norge og Sverige. Vi er i alt ca. 2500 medarbejdere.
Du kommer til at indgå i teamet Network, som arbejder med vores fysiske datacentre, WAN, WIFI og LAN, i samarbejde med andre gode kollegaer i koncernenheden Digital Udvikling og Teknologi.
Vi står overfor mange større projekter såsom standardisering og automatisering med Catalyst Center, netværkssegmentering, 802.1x, og udskiftning af core udstyr. Derudover skal vi i afdelingen og sammen med resten af Digital Udvikling og Teknologi i gang med strategi og roadmap for de kommende år, så der er god mulighed for indsigt og indspark fra dig.
Vi forventer af dig, at du har +5 års netværks erfaring, gerne indenfor Cisco og med entreprise netværk, kan arbejde selvstændig, er proaktiv og har en høj grad af ansvarsfølelse. Vi er i særlig grad nysgerrig i dine evner og erfaring med nogle af disse teknologier:
Derudover forventer vi, at du er nysgerrig af natur, analytisk og har lyst til en blanding af drift, udvikling og projekter, samt løbende bud på forbedringer og udvikling af vores setup. Du er vant til at opdatere dokumentation, forankre og dele viden med dit team.
Din daglige arbejdsplads vil være på JP/Politikens Hus’ kontor på Rådhuspladsen i København. Vi prioriterer sparring, vidensdeling og den menneskelige kontakt og ser derfor helst fremmøde på kontoret, men hjemmearbejde er muligt.
Stillingen er på fuld tid og løn forhandles efter kvalifikationer.
Ansøgningsfrist er torsdag den 21. august 2026.
Stillingen søges online via https://jppol.dk/karriere/. Her skal du udfylde et skema med basisinformationer og vedhæfte CV og ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller har lyst til en uforpligtende kaffesnak, så ret henvendelse til:
Network teamleder Kim Kokholm kim.kokholm@jppol.dk 30 61 34 86
Chef for IT Operation Kenneth Mogensen kenneth.mogensen@jppol.dk 40 51 07 17
Vi glæder os til at høre fra dig.
JP/Politikens Hus er Danmarks førende privatejede medievirksomhed, der udgiver troværdige nyhedstitler, bøger, ugeaviser og nichemedier som alle læses, ses og høres bredt i hele landet og som passer ind i vores mission om at skabe oplyste borgere.
Vores baggrund er dybt forankret i trykt papir, men vores nutid er dybt fokuseret på en digital fremtid. Det er derfor vi har oprettet fællesenheden Digital Udvikling & Teknologi som består af godt 200 digitalt kompetente mennesker, der arbejder engageret med alle aspekter af digital produktudvikling, herunder arkitektur, teknik, UX, data, design, infrastruktur, kunstig intelligens og god ledelse.
Vi tror på fejl, tillid og hurtig læring som grundlæggende elementer i at udvikle og vedligeholde digitale bæredygtige løsninger og vi tror på, at dygtige medarbejdere kan have alle aldre, alle etniciteter og alle køn.