Vi vil gøre bogen til noget, man flexer. Til det, der ligger på bordet på caféen, i hånden på festivalen og i baggrunden på alles stories. Det er en ambitiøs mission, og vi har brug for en Content Creator, der tør drive den helt ud i feedet.
For alt for mange danskere føles bøger som noget for de andre. For dem, der allerede læser, og for dem, der ved, hvor man skal starte. Det vil vi lave om på. Vi vil rive indgangsbarrieren ned og gøre bogen til den ultimative sociale markør: den, alle snakker om, viser frem og deler, fordi den siger noget om, hvem du er. Og når bogen først er blevet noget, man har lyst til at være en del af, begynder flere at læse.
Hos Saxo søger vi en kreativ og skarp Content Creator, der kan skabe det videoindhold, der får bøger til at leve på Instagram og TikTok og får folk til rent faktisk at tale om dem.
Social er vores primære kanaler. Ikke en støttekanal, men motoren i, hvordan vi når ud til danskerne. Derfor skal du være helt med fremme: du tester nye formater, reagerer hurtigt på aktuelle tendenser og udvikler content, der har kant og rammer noget hos modtageren.
Du bliver en central del af Saxos content univers på de sociale medier, med fokus på Instagram og TikTok. Det er her, historierne om bøgerne bliver fortalt, så folk stopper op, snakker med og deler videre. Og det er her, du kommer ind.
Saxo er Danmarks største online boghandel og har i mere end 25 år hjulpet danskere til deres næste bog. Vi tror på, at der er en bog til alle og din opgave bliver at sørge for, at bogen bliver noget, man viser frem og snakker om.
Dine opgaver
Som Content Creator styrer du hele processen fra idé til færdigt opslag. Du laver content, der uddanner, underholder, engagerer og sælger.
Du får bl.a. ansvaret for at:
Vi forestiller os du er skarp på det her…
Vi tilbyder
Sådan søger du
Vi vil gerne se dig in action, så send os:
Om Saxo
Hos Saxo tror vi på bøger. I en tid, hvor alt går stærkt, hjælper bøgerne dig med at slukke for støjen, lære nyt og blive underholdt. De gør dig klogere på verden - og giver dig en tiltrængt pause fra den. Men bøger gør mere end det - de fortæller også noget om dig. Vi tror på, at der er en bog til alle. Uanset, hvordan du foretrækker at læse - i solsengen på ferien, i ørerne på farten eller for børnene inden sengetid - kan bogen følge dig. Som Danmarks største online bogunivers har vi i mere end 25 år hjulpet dig til din næste bog - også før, den forrige er lukket. For lige meget hvem du er, eller hvad du leder efter, så kan du regne med én ting… Vi har bogen til dig.
Praktisk
Arbejdssted: Rådhuspladsen, København V Team: Marketing Tid: Fuldtidsstilling, 37 timer
Reference: Fagligt til marketing lead, kontrakt reference til Kommerciel Direktør
Ansøgning: Send CV og en videohilsen samt videoeksempler på tidligere arbejde
Deadline: 16. oktober 2026 men vi indkalder løbende med opstart hurtigst muligt
Saxo er Danmarks første og største online boghandel og en af landets mest populære lyd- og e-bogstreamingtjenester. Vi leverer bøger i alle formater og til alle læsere, lige fra dem i lænestolen eller på farten, til virksomheder og biblioteker. Hos Saxo har vi bogen til dig, uanset hvem du er, og hvor i landet du befinder dig.
Fra vores kontor på Rådhuspladsen arbejder 65 dedikerede medarbejdere hver dag for at gøre læse- og lytteoplevelser til virkelighed. Det gør vi, fordi vi tror på, at fordybelse og fælles fortællinger er afgørende både for den enkelte og for samfundet.