Solution Arkitekt – JP/Politikens Hus

I forbindelse med et større digitalt transformationsprogram leder vi efter en dygtig og erfaren Solution Arkitekt. Du kommer til at indgå i et lille, tæt arkitektteam på 2-3 personer, hvor I komplementerer hinanden fagligt og i fællesskab sætter den arkitektoniske retning for programmet, der har en flerårig udstrækning.

Om rollen

Du deltager dagligt i teknisk-faglige diskussioner, men lige så ofte i forretningsvendte og strategiske møder. Rollen kræver, at du er pragmatisk og løsningsorienteret, men samtidig kan tænke et godt stykke ud i fremtiden. Du skal hjælpe os med at træffe de rigtige valg – og de rigtige fravalg – på et sagligt og velargumenteret grundlag.

Du arbejder med løsningsarkitektur på tværs af teams og domæner og omsætter forretningsmæssige behov og strategiske mål til arkitektoniske valg. Det indebærer blandt andet målarkitektur, afhængigheder og vurdering af tekniske alternativer – med blik for både den konkrete løsning og den større enterprise-kontekst.

Du arbejder tæt sammen med Engineering Managers, Tech Leads, produktfolk og udviklingsteams. Vi tror på, at god arkitektur skabes tæt på de mennesker, der skal bygge og drive løsningerne – ikke isoleret i et arkitekturtårn af elfenben.

Vi har som virksomhed mange år på bagen – og dermed også en del teknologi i bagagen. Noget skal migreres til noget mere moderne og skalerbart; andet skal vi vurdere, om det overhovedet kan betale sig at ændre. Du vil blandt andet møde problemstillinger omkring cloud, platforme, integrationer, data, build-vs-buy samt migration og udfasning af eksisterende systemer.

Din profil

Du er en dygtig formidler på både dansk og engelsk og både over for teknikere og andre ledere i organisationen. Du kan lytte til andre og anerkende modargumenter; vi søger ikke en "my-way-or-the-highway"-type. Du skal kunne gøre komplekse problemstillinger forståelige gennem enkle modeller og visualiseringer – hvad enten det sker i Miro eller på et whiteboard.

Vi anvender Ardoq til vores high-level enterprise-arkitektur og de to øverste lag i C4-modellen til at kommunikere på løsningsniveau.

Du behøver ikke have erfaring med vores konkrete tech stack, men det er en fordel, hvis du har arbejdet med microservices, event-driven arkitektur og domain-driven design.

Du har en baggrund som udvikler og vi forventer at, at du stadig er teknisk nysgerrig og tæt på moderne softwareudvikling – herunder hvordan AI og agentbaserede værktøjer ændrer måden, vi designer og bygger software på.

Vi tilbyder

  • Reel indflydelse på et af JP/Politikens Hus’ vigtigste digitale programmer med indflydelse på strategiske beslutninger
  • En plads i vores digitale enhed på ca. 200 personer, hvor arkitektur tænkes bredt – fra teknisk løsningsdesign til forretningsstrategi
  • Et miljø med dygtige specialister og stor teknisk spændvidde
  • Gode rammer og vilkår, herunder fleksibilitet og mulighed for kompetenceudvikling

Ansøgning

Lyder det som dig? Send din ansøgning via nedenstående link senest 2. november

Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Udviklingsdirektør Allan Juul via e-mail allan.juul@jppol.dk

Forventet opstart: så hurtigt som muligt.

Stillingen er baseret i Århus, alternativt København. Der er mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage.




JP/Politikens Hus – Vi skaber oplyste borgere.

JP/Politikens Hus er en af Danmarks førende medievirksomheder. Vores formål er at formidle oplysning, nyheder og debat til borgerne.

Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser. JP/Politikens Hus ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans og Watch Medier.

Med JP/Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks og Sveriges mest læste forfattere. Og i regi af Politikens Lokalaviser udgiver vi mere end 50 lokale ugeaviser i Danmark og Sverige.

JP/Politikens Hus beskæftiger 2.100 ansatte og havde i 2018 en omsætning på 2,8 mia. kr.

JP/Politikens Hus er Danmarks førende privatejede medievirksomhed, der udgiver troværdige nyhedstitler, bøger, ugeaviser og nichemedier som alle læses, ses og høres bredt i hele landet og som passer ind i vores mission om at skabe oplyste borgere.

Vores baggrund er dybt forankret i trykt papir, men vores nutid er dybt fokuseret på en digital fremtid. Det er derfor vi har oprettet fællesenheden Digital Udvikling & Teknologi som består af godt 200 digitalt kompetente mennesker, der arbejder engageret med alle aspekter af digital produktudvikling, herunder arkitektur, teknik, UX, data, design, infrastruktur, kunstig intelligens og god ledelse.

Vi tror på fejl, tillid og hurtig læring som grundlæggende elementer i at udvikle og vedligeholde digitale bæredygtige løsninger og vi tror på, at dygtige medarbejdere kan have alle aldre, alle etniciteter og alle køn.

 

Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 02-11-2026
Arbejdssted: Mediebyen 3, Århus C.
Stillingstype: 



Mere om os


Del



Kontakt os