Vil du arbejde med faglig ledelse, udvikling og driftsstyring i et stærkt juridisk miljø, har Civilstyrelsen tre stillinger ledige til besættelse snarest muligt.
Om stillingerne
Civilstyrelsen har ansvaret for mange forskellige borgerrettede sagsområder, der er fordelt i fire fagkontorer. For alle kontorerne er hovedopgaven at behandle konkrete sager med høj kvalitet og inden for rimelig tid. Du vil få en central rolle i kontoret med medansvar for kontorets udvikling og samlede opgaveløsning, hvor du vil bidrage til ledelsen i kontoret både fagligt og i den personalemæssige relation til medarbejderne i tæt samarbejde med kontorchefen.
Vi vil ud fra din personlige og faglige profil, dine ønsker samt samspillet med kontorchefen tage stilling til, hvilket af disse fire kontorer du indtil videre skal være i:
Retslægerådet & Erhvervelse sekretariatsbetjener Retslægerådet og har endvidere ansvaret for sagsområderne erhvervelse, hvor udenlandsk bosiddende skal have tilladelse for at erhverve fast ejendom i Danmark, konkrete sager på advokatområdet, visse personretlige sager, herunder som klageinstans, og Civilstyrelsens tværgående telefonbetjening og posthåndtering.
Indsamling & Fonde sekretariatsbetjener Indsamlingsnævnet og varetager Civilstyrelsens opgaver som fondsmyndighed, ligesom kontoret er sekretariat for Rådet for Offerfonden. Kontorets opgaver er navnlig konkret og generel juridisk sagsbehandling, regnskabsmæssig og juridisk kontrol og tilsyn med indsamlede midler og fondsmidler.
Offererstatning sekretariatsbetjener Erstatningsnævnet. Kontoret yder betjening af såvel konkret som generel karakter i forbindelse med behandling af sager efter offererstatningsloven og erstatningsansvarsloven. Sekretariatet har kompetence til at afgøre visse sager. Øvrige sager skal forelægges nævnets formand, en næstformand eller det samlede nævn.
Proces & Retsinformation behandler alle konkrete og generelle sager om fri proces, der ikke hører under domstolenes kompetence. Endvidere er det også dette kontor, der vurderer, om der er grundlag for at rette krav mod skadevolder i personskadesager som følge af en straffelovsovertrædelse (regres), og kontoret har også ansvaret for statens tilskud til retshjælpskontorer. Kontoret har endelig ansvaret for, at love, bekendtgørelser mv. kundgøres i Lovtidende samt udvikling og drift af Retsinformation og Statstidende.
Dine opgaver som souschef bliver at
Om dig
Vi lægger vægt på, at du er en faglig dygtig jurist (cand.jur.) og har erfaring med driftsstyring og procesoptimering. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en offentlig organisation.
Derudover lægger vi vægt på, at du
Som person er du imødekommende, engageret og fleksibel, har gode samarbejdsevner, og formår at holde overblikket også i pressede situationer.
Vi tilbyder
Et spændende og meningsfyldt arbejde, hvor der er høj grad af fokus på de borgere, råd og nævn, vi betjener. Du bliver en del af et lederteam, hvor der er gode muligheder for sparring og udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner, indtil videre i Civilstyrelsen. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten med indplacering som chefkonsulent, tillæg knyttet til funktionen, og evt. tillæg på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Arbejdsstedet er Toldboden 2, 8800 Viborg.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Det er en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes og bevare sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.
Du søger
Stillingen søges elektronisk på www.justitsministeriet.dk under Karriere. Ansøgningerne skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 23. maj 2025.
Den motiverede ansøgning skal vedlægges CV, karakterudskrifter og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Lene Volke Roesen på telefon 3058 0818.
Om os
Civilstyrelsen er en del af Justitsministeriets koncern, hvor vi arbejder for at være garant for retsstatens grundlæggende principper og for at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert samfund. Styrelsen varetager borgervendte opgaver af stor samfundsmæssig betydning og med stor politisk bevågenhed inden for en bred vifte af retsområder. Styrelsen varetager blandt andet juridisk sagsbehandling i sager om fondslovgivning, tilladelse til erhvervelse af fast ejendom i Danmark og fri proces, og vi yder sekretariatsbetjening af Erstatningsnævnet, Retslægerådet, Rådet for Offerfonden og Indsamlingsnævnet. Civilstyrelsen driver endvidere Retsinformation.dk
Du kan læse mere om Civilstyrelsen på www.civilstyrelsen.dk.