Forretningsarkitekt i Geodatastyrelsen, Aalborg

Har du lyst til at være med til at arbejde med videreudvikling af Geodatastyrelsens IT-systemer til ejendomsregistrering, og er du specialist inden for det danske matrikelvæsen og de it-systemer som understøtter matriklen?  Så er du måske vores nye kollega i Matrikel og Ejendomsregistrering.

Om jobbet

Geodatastyrelsen arbejder med ejendomsregistrering. Vores ambition er, at de systemer og arbejdsgange, som understøtter ajourføring og kvalitetssikring af ejendomsdata, er optimerede i forhold til behov og teknologi. Vores ambition er også, at de ejendomsdata, som vi har ansvaret for, kommer endnu mere i spil uden for snævre matrikulære cirkler, så vores data, i samspil med de øvrige grunddataregistre, er fundamentet for samfundets digitale transformation. Vores ambition kræver kollegaer, der både besidder specialistviden om ejendomsdata og ejendomsdannelsen, og som har stor indsigt i områdets it-løsninger samt i agile arbejdsmetoder.

I jobbet skal du blandt andet

  • Bringe din specialistviden i spil i specifikationsarbejde, i sparring med udviklere og arkitekter og i testarbejdets mange faser
  • Afklare forretningens krav og ønsker og omsætte disse til løsninger inden for de teknologiske rammer, herunder medvirke til analyse og optimering af forretningsprocesser
  • Deltage i prioritering og realisering af systemernes back log sammen med nuværende product owner og på sigt overtage product ownership for delmængde af back log
  • Samarbejde med udviklingsteamet og interessenter:

Om dig

Vi forestiller os at

  • du har en betydelig matrikulær forståelse og gerne viden om andre grunddataregistre som DAR, BBR og EBR
  • du har et godt kendskab til de it-systemer, som understøtter de matrikulære processer
  • du har erfaring med at arbejde i en agil leverancemodel
  • du har betydelig erfaring med at deltage i udarbejdelse af løsningsspecifikationer og du kan bidrage med input til testfasens mange aktiviteter
  • du har en løsningsorienteret tilgang til tingene og arbejder struktureret med dine opgaver, både selvstændigt og i teams
  • du har øje for værdiskabelse, brugerens behov samt forbedringspotentialer omkring ejendomsregistreringssystemerne
  • du evner at opbygge gode samarbejdsrelationer mellem fageksperter, brugere og systemleverandører, og at bygge bro mellem forretning og IT falder dig naturligt

Endvidere forventer vi, at du er imødekommende, får energi af at præstere som en del af et team og sætter pris på et godt kollegaskab, hvor vi løfter i flok. I dit daglige arbejde er du nysgerrig, tålmodig, grundig og med fokus på anvenderne af vores data og vores systemer. 

Vi tilbyder

Geodatastyrelsen ønsker at være en attraktiv arbejdsplads og tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling og fleksible arbejdsvilkår. Geodatastyrelsen er skønt placeret lige ned til Limfjorden i Nørresundby. Læs mere om os og vores opgaver på www.gst.dk. og www.linkedin.com/company/geodatastyrelsen-aalborg/

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation med mulighed for forhandling af tillæg.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdssted er Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby. 

Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Interne ansøgere behandles samtidig med eksterne, og ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte kontorchef Torsten Bach Schrøder tlf. 2373 9692 eller enhedschef Pernille Bondesen tlf. 4082 5442.

Vi skal have dine oplysninger plus ansøgning og CV senest d. 31. juli 2025. Ansøgninger behandles løbende i takt med at de modtages.

Application due
31-07-2025

Start date
01-09-2025

Work hours
37 timer om ugen

Position category
Forretningsarkitekt

Workplace


Contact
Pernille Bondesen 
72 54 52 60
Torsten Bach Schrøder 
Kontorchef
+45 72 54 54 08