Brænder du for webudvikling i et kreativt miljø? Har du erfaring både som frontend-udvikler og med opsætning i CMS-systemer? Og vil du være med til at definere fremtidens digitale løsninger i et levende filmhus? Så vil vi gerne høre fra dig!
Filminstituttet arbejder med opgradering af sine digitale platforme og strategiske teknologivalg. Vi ønsker at bevæge os mod en headless tilgang til teknologi, og du vil spille en vigtig rolle i at udforme strategien sammen med IT-projektledere og eksterne leverandører. Om teamet og din rolle Som webudvikler hos Det Danske Filminstitut spiller du en central rolle i udviklingen af vores hjemmesider, der dagligt bruges af filmbranchen, filminteresserede, uddannelsesinstitutioner og Cinematekets gæster. Derudover kommer du til at bidrage med videreudviklingen af vores digitale filmmuseum og interaktive udstilling på Filmtaget. Du er ansat i IT-afdelingen, men indgår til dagligt i en tværfaglig digital enhed, hvor du arbejder tæt sammen med interne og eksterne udviklere, projektledere, grafisk designer, UX-designere og indholdsredaktører. Vi lægger vægt på en agil og dynamisk arbejdsgang, hvor løsninger skabes i samarbejde.
Du vil arbejde i vores nuværende Drupal CMS setup, samtidig med at vi undersøger nye teknologier og bevæger os mod en mere headless tilgang.
Dine opgaver vil omfatte udvikling af nye web-tjenester og applikationer med tilhørende databaser og integrationer via webservices, hvor du bidrager til strategiske teknologivalg og sikrer fremtidssikrede løsninger.
It-afdelingens to øvrige softwareudviklere fokuserer primært på backend-applikationer, databaser og udvikling af Filminstituttets API.
Hvad tilbyder Filminstituttet
Din profil: Vi søger en webudvikler med følgende kvalifikationer:
Som vores nye softwareudvikler vil du få direkte reference til chefen for Arkiver, Digitalisering og It, Michael Frost Jensen. Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er fuldtid. Løn- og ansættelsesvilkår er efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Det Danske Filminstitut opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Ansøgning Ansøgning med CV, karakterudskrifter og eventuelle øvrige bilag skal være indsendt via knappen ’Søg stillingen’ nedenfor. Vi afholder løbende samtaler, da vi ønsker stillingen besat snarest muligt – ansøgningsfristen er dog senest d. 6. august 2025. Om Det Danske Filminstitut Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet. Filminstituttet har ca. 165 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet, kulturel værdi og mangfoldighed og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland.