Vil du være med til at styrke Danmarks robusthed over for kriser og bidrage til, at vores kritiske infrastruktur er beskyttet og velfungerende? Trives du med komplekse opgaver, hvor du skal arbejde i krydsfeltet mellem jura, politik og praksis på tværs af sektorer? Så er du måske vores nye sagsbehandler i kontoret Beredskabsplanlægning og Forsyningssikkerhed ved Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Velkommen til Kontoret arbejder med tre kerneområder, som har afgørende betydning for samfundets robusthed: beredskabsplanlægning og krisestyring, forsyningssikkerhed, samt kritisk infrastruktur og implementering af CER-direktivet. Opgaverne er ofte forankret i samspillet mellem drift, politik og myndighedssamarbejde.
Kontoret består af ca. 19 medarbejdere, organiseret i tre teams – ét for hvert fagområde. Her bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med høje ambitioner, fokus på samarbejde, fleksibilitet og trivsel – samt gode muligheder for kompetenceudvikling.
Dette bliver din hverdag Du bliver en central del af teamet for kritisk infrastruktur og CER, hvor du sammen med engagerede kolleger skal understøtte implementeringen og koordinering af CER-direktivet i Danmark. Du vil være med til at udvikle rammerne for, hvordan vi beskytter og styrker kritiske infrastrukturer på tværs af sektorer.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Hvem er du? Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund og gerne erfaring fra en politisk styret organisation som centraladministrationen, en styrelse eller lignende.
Derudover forventer vi, at du:
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med kritisk infrastruktur, risikovurdering eller beredskab – men det er ikke en forudsætning.
Det tilbyder vi dig Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.
Vi sidder i lyse kontorer i vores nyrenoverede faciliteter i Birkerød. Vi tilbyder god kaffe, danskvand i hanerne, gratis parkering, kort afstand til S-toget, træningsfaciliteter og en god frokostordning. Vores sociale fællesskab prioriteres højt, og vi har en aktiv personaleforening.
Hvem er vi? Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST) er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor.
Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Stillingen er en fuldtidsstilling og arbejdsstedet vil være på Datavej 20, 3460 Birkerød.
Er du interesseret? Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 17. september 2025.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning med det samme. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Christian Friis på telefon: 21602435.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Se mere information om Styrelsen for Samfundssikkerhed på www.samsik.dk