Absalon kapacitetsopbygger på det psykologfaglige område i Center for Skole og Læring. Vi søger derfor en adjunkt eller lektor, der har erfaring med inkluderende fællesskaber i skolen, elever i udfordrede læringssituationer, samt med mere alment psykologiske områder fx fra PPR.
Absalon arbejder målrettet på at sikre, at professionelle har de bedste muligheder for at skabe en karriere i bevægelse - ved at udvikle sig, skifte spor eller opbygge nye kompetencer. Med den nye mulighed for at tage en professionsmasteruddannelse kan man allerede som nyslået dimittend gå direkte til et nyt niveau i sin uddannelse. Man kan specialisere og dygtiggøre sig inden for sit faglige felt og efterfølgende bruge viden fra forskning og praksis direkte ind i dagligdagen på fx skoler og sygehuse.
Du får mulighed for at undervise og designe uddannelsestilbud inden for det psykolog- og specialpædagogiske fagområde, og samtidig indgå i relevante praksissamarbejder, undervisningsopgaver, samt forsknings- og udviklingsprojekter i tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere fra skolens praksis.
Vi søger dig, der har erfaring med og lyst til at undervise voksne, og som kan se sig selv i følgende:
Du har gode samarbejdsevner. Fagligt samarbejde er en del af hverdagen, og du bliver som underviser en del af et fagligt fællesskab. Du skal samarbejde med kolleger, fx når undervisningsforløb sammensættes og når læringsformater skal udvikles, afprøves og evalueres.
Du kan dokumentere erfaring med at samarbejde om at skabe inkluderende fællesskaber i skole og/eller på daginstitutionsområdet. Samtidig kan du dokumentere arbejde med PPR eller tilsvarende arbejde med udsatte børn og unge på et kommunalt niveau.
I ansøgningen ser vi gerne at du adresserer dine erfaringer med:
Herudover forventer vi at du:
Center for Skole og Læring vil være forankringspunktet for Absalons udvikling af udbud af den nye psykologfaglige professionsmaster i tæt samarbejde med Absalons Center for Pædagogik og de øvrige professionshøjskoler. Du bliver involveret i at udvikle den psykologfaglige professionsmaster og får mulighed for at undervise på denne.
Derudover bliver du involveret i Center for Skole og Lærings øvrige opgaver, herunder:
Undervisning i Center for Skole og Lærings efter- og videreuddannelsesopgaver inden for området fællesskabende pædagogikker, inklusion, overgange mv. og/eller undervisning på læreruddannelsen i faget Specialpædagogik Pædagogisk Psykologi.
Forsknings- og udviklingsopgaver. Du får mulighed for at deltage i forsknings- og udviklingsopgaver i tilknytning til vores forskningsprogram for Specialpædagogik og udsathed blandt børn og unge, læs mere her.
I alt er vi cirka 180 medarbejdere i hele Center for Skole og Læring. Centret omfatter læreruddannelse, efter- og videreuddannelse primært for lærere i skolen, Center for Undervisningsmidler (CFU) og skoleforskning, som foregår i et af centerets tre forskningsprogrammer.
Center for Skole og Læring er kendt for at have et godt arbejdsmiljø og gode, kollegiale arbejdsfællesskaber. Vi lægger vægt på en uhøjtidelig tone, og trives med et godt grin. Vi er engagerede og dedikerede til opgaven med at være en regional udviklingspartner for skoler i vores område.
Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.
Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5.
Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.
Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.
Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.