Vil du hjælpe Rigsarkivet med at passe på den danske historie? Motiveres du af høj faglighed i opgaveløsningen? Så kan du meget vel blive en del af et spændende kollegialt og socialt fællesskab i Aabenraa, hvor vil lige nu er ved at lægge sidste hånd på et nyt ordningsværksted.
Om Rigsarkivet Med næsten 1000 års analog og digital samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse og videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. I Rigsarkivet bliver du del af en ambitiøs og moderne organisation. I tæt samarbejde med vores brugere arbejder vi kontinuerligt på at være en vigtig spiller i den offentlige digitale infrastruktur, så vores store mængde data skaber størst mulig værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.
Jobbet Dine arbejdsopgaver vil være placeret i enhedens område for i ordning og registrering af arkivalier. Arbejde i forbindelse med ordning og rensning kræver en god fysik, da der forekommer en del løft og flyt af flyttekasser og arkivalier. Arbejdet fordrer, at du besidder en høj grad af ordenssans og forståelse for vigtigheden af, at arbejdet udføres minutiøst og effektivt. Det er samtidig af væsentlig betydning, at du har forståelse for, at vi arbejder på kommercielle vilkår, og derfor vægter produktivitet særdeles højt, men aldrig på bekostning af kvalitet.
Om dig Vi søger en medarbejder, som
Om os Her bliver du en del af Rigsarkivets enhed for Indtægtsgivende Aktiviteter, hvor vi bl.a. løser opgaver mod betaling inden for de arkivfaglige områder dokumentation, registrering og ordning, arkivundersøgelser, digitalisering samt konsulentvirksomhed for offentlige myndigheder. Vi prioriterer gode muligheder for personlig og faglig udvikling, ligesom vi lægger vægt på et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor opgaverne løses i samarbejde med kollegerne.
Vi er nogle gode og yderst engagerede kolleger, og vi glæder os til at inddrage dig i vores gode fællesskab omkring opgaveløsningen.
Løn og ansættelsesvilkår Du bliver ansat i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat efter principperne i Ny Løn. Stillingerne forventes indplaceret i løngruppe 2, sats 1. Stillingerne er faste.
Den ugentlig arbejdstid er gennemsnitlig 37 timer. Vi har fleksible arbejdstider og vægter, at arbejds- og privatliv hænger godt sammen.
Stillingerne er placeret i Rigsarkivets enhed Indtægtsgivende aktiviteter og arbejdsstedet er i Rigsarkivet Aabenraa, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa.
Stillingerne ønskes besat den 1. januar 2026 eller snarest derefter.
Vi indhenter straffeattest.
Ansøgning Send en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse eller faglige kvalifikationer via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ’Søg stillingen’ nederst på siden.
Vi skal have din ansøgning senest d. 4. november 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 46 på Haderslevvej 46, 6200 Aabenraa.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos Claus H. Eriksen på tlf. 41 71 72 55 eller Jesper Steffensen på tlf. 41 71 74 57
Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk
Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning af medarbejdere som muligt. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.