Danmarks beredskab står stærkest, når befolkningen føler sig parat og rustet til at handle fornuftigt i en krise. Det kræver klar, troværdig og samlende kommunikation – og et stærkt strategisk blik for, hvordan vi bedst klæder befolkningen på til en ny virkelighed, uden at skabe unødig uro.
Derfor søger vi dygtige kommunikationsrådgivere, der kan bidrage til at realisere lang række komplekse kommunikationsprojekter og samtidig hjælpe med at udvikle strategisk og adfærdsorienteret kommunikation på et område af stor samfundsmæssig betydning og politisk opmærksomhed.
Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i tæt samarbejde med relevante sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner – uanset om det drejer sig om cyberangreb, sabotage, spionage eller ekstreme vejrhændelser. Vores ambition er at integrere beredskab, krisestyring og resiliens på tværs af sektorer, så samfundet står stærkere – både i hverdagen og under kriser.
Ministeriet består af departementet og to faglige styrelser: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.
Om stillingerne
Som kommunikationsrådgiver bliver du en central del af et nyoprettet kontor, der bl.a. arbejder med den strategiske kommunikation for hele beredskabsområdet. Her vil du få mulighed for at præge udviklingen af beredskabs- og myndighedskommunikation, der skal kunne stå sin prøve – særligt når det brænder på.
Dine primære opgaver omfatter bl.a.:
Du bliver en del af et nyoprettet kontor i en ambitiøs og fagligt stærk afdeling, hvor vi arbejder målrettet med vores vigtige samfundsopgave – men også med plads til humor, gode kollegiale relationer og en uformel tone.
Du vil som medarbejder i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab ligeledes kunne varetage andre opgaver inden for ministeriets ansvarsområde.
Om dig
Du har solid erfaring med strategisk kommunikationsarbejde – gerne i et politisk styret miljø – og er vant til at navigere sikkert i krydsfeltet mellem rådgivning, koordinering og eksekvering. Du forstår myndighedsrollen og trives i et miljø, hvor dagsordenen kan ændre sig hurtigt.
Vi ser gerne, at du:
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, har vi måske et af landets aktuelt mest spændende kommunikationsjobs til dig.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på fuld tid og indebærer fleksibilitet i forhold til merarbejde og skiftende arbejdstider.
Forventet tiltrædelse er den 1. marts 2026 eller snarest muligt.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Fysisk holder vi til på Slotsholmsgade 12, 1218 København K.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jakob Østerbye på telefon +45 29 45 01 74. Send gerne en sms – så ringer han dig op (ej muligt mellem jul og nytår). Du kan også kontakte HR-partner Lene Høg Jensen på tlf. +45 21 42 63 45 (ej mellem jul og nytår).
Din ansøgning
Send ansøgning, CV og eksamensbeviser senest søndag den 4. januar 2026. Du søger via ”Søg stillingen” i opslaget og udfylder ansøgningsformularen.
Vi forventer at afholde første runde samtaler i uge 2, og anden runde samtaler i uge 3.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.