Ansøgningsfrist: 15-04-2026

Vil du være en central del af et levende gymnasium – og gøre en forskel for unge hver dag?

Vi søger en dygtig, engageret og serviceminded gymnasiesekretær til vores administration. Her bliver du ikke bare en administrativ nøgleperson – du bliver også et vigtigt ansigt udadtil i et mangfoldigt og dynamisk studiemiljø.

Trives du i en hverdag med mange bolde i luften? Har du overblik, er du fleksibel og møder du andre med et smil? Så er det måske dig, vi leder efter.


Det får du hos os
Hos os får du et fleksibelt og alsidigt job med både drifts- og serviceopgaver. Du bliver en del af et tæt samarbejde med ledelsen, dine kolleger i administrationen samt skolens lærere og elever.

Du træder ind i en hverdag med variation, hvor dit arbejde gør en tydelig forskel for både elever og kolleger.


Dine arbejdsopgaver       
Du kommer til at spille en central rolle i skolens elevadministration, hvor daglig kontakt og betjening af elever, forældre, medarbejdere og ledelse er en central opgave.

Dine arbejdsopgaver kan f.eks. være:

  • Varetage optagelsesprocessen for nye elever – fra administration og sagsbehandling til en tryg opstart.
  • Koordinere og administrere skolens brobygningsforløb så de besøgende får et godt indtryk af skolen
  • Vejlede elever om SU og sikre en smidig ansøgningsproces
  • Understøtte bestyrelsesarbejdet i tæt samarbejde med rektor
  • Holde skolens hjemmeside opdateret med den nyeste information
  • Praktiske og administrative opgaver ved rekruttering af nye medarbejdere

Vi fordeler de specifikke opgaver efter den samlede kompetence i administrationen.

Om dig
Du har en relevant administrativ, kontorfaglig eller akademisk baggrund – eller tilsvarende erfaring.

Du arbejder struktureret og med høj kvalitet, og du har gode IT-kompetencer. Samtidig er du nysgerrig på nye systemer og værktøjer. Vi arbejder blandt andet med Office-pakken, Lectio og DocuNote.

Du navigerer sikkert i regler og retskrav.

Du er tydelig og imødekommende i din kommunikation.

Som person er du positiv, serviceminded og trives med en bred kontaktflade. Du bevarer overblikket – også når tempoet er højt – og du formår at kombinere struktur med sans for detaljer og professionel kommunikation.


Om stillingen
Stillingen følger skoleåret og er som udgangspunkt på 35 timer om ugen. Der er mulighed for fleksibilitet i både timetal og tilrettelæggelse.

Arbejdstiden ligger primært i kontorets åbningstid kl. 7:30–15. Vær opmærksom på, at arbejdstiden varierer hen over året, da kontoret holder lukket i skoleferier og på helligdage. Det betyder, at du i undervisningsperioderne vil arbejde mere end din ugentlige norm.


Om Greve Gymnasium
Greve Gymnasium er et stort gymnasium med ca. 1000 elever og 110 medarbejdere.

Vores værdier gælder for ansatte såvel som elever, at på Greve Gymnasium skal alle være en del af et fællesskab trygge rammer. Der skal være mulighed for individuel udfoldelse med respekt for fællesskab og demokrati. Vi værdsætter mangfoldighed og tolerance, fordi de
udvider vores horisont og viser os andre perspektiver end vores egne.
Nysgerrighedarbejdsomhed og interesse for viden er udgangspunktet for, at vi kan virke i verden med viden, lyst og mod. Derfor er det en central værdi, at vi hele tiden engagerer os i fagene, hinanden, gymnasiet og verden uden om gymnasiet.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.greve-gym.dk.

Ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og i øvrigt efter nærmere aftale.

Tiltrædelse
1. juni 2026 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte konstitueret rektor Søren Vinther Schmidt på 43972019.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er onsdag den 15. april 2026 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt i uge 17.

Alle ansøgere får elektronisk besked, når ansættelsesprocessen er afsluttet.

Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Vi glæder os til at høre fra dig.