Ansøgningsfrist: 05-06-2026

Vil du være med til at fortælle historien om vores elever, vores faglighed og vores hverdag og samtidig styrke vores kommunikation internt og eksternt? Brænder du for strategisk kommunikation? Og kan du skabe indhold, der inspirerer og oplyser?

På Greve Gymnasium søger vi en dygtig kommunikationsmedarbejder, der kan være med til at udvikle og løfte vores kommunikation i en organisation, hvor kerneopgaven er elevernes læring og dannelse. 

Hvem er vi?

Greve Gymnasium er et stort gymnasium med ca. 1000 elever og 110 medarbejdere.

Vores værdier gælder for ansatte såvel som elever, at på Greve Gymnasium skal alle være en del af et fællesskab trygge rammer. Der skal være mulighed for individuel udfoldelse med respekt for fællesskab og demokrati. Vi værdsætter mangfoldighed og tolerance, fordi de
udvider vores horisont og viser os andre perspektiver end vores egne.
Nysgerrighedarbejdsomhed og interesse for viden er udgangspunktet for, at vi kan virke i verden med viden, lyst og mod. Derfor er det en central værdi, at vi hele tiden engagerer os i fagene, hinanden, gymnasiet og verden uden om gymnasiet.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside 
www.greve-gym.dk.

Din profil

Vi søger en medarbejder, der kan se sig selv i de fleste af de følgende karakteristika:

  • Er en stærk formidler – både visuelt og skriftligt. Du får de gode ideer og formidler dem professionelt.
  • Har blik for målgrupper og kan tilpasse tone og indhold derefter
  • Arbejder struktureret og kan skabe overblik over mange opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt med bl.a. Instagram, TikTok og videoformat, og samarbejde med kollegaer, eksterne aktører og vores elever
  • Trives i en hverdag med mange kontaktflader og skiftende opgaver
  • Har interesse for – og gerne erfaring med – uddannelsesområdet


Du bliver skolens eneste kommunikationsmedarbejder, så det er vigtigt, at du har lyst til at tage ansvaret på dig og har erfaring med at løfte opgavevaretagelsen. Du har minimum 2-3 års erfaring og en uddannelse indenfor kommunikation, marketing eller journalistik. Det er en fordel, hvis du har erfaring med sociale medier, web og digital kommunikation.

Primære arbejdsopgaver

Du vil blive en del af et team, der består af Greve Gymnasiums ledelse og administration. Du vil samarbejde med ledelsen og udvalgte lærere og elever om formidlingen af skolens liv.

Du skal kommunikere målrettet om vores visioner og værdier, om hverdagen, traditionerne og vores faglige liv i fællesskabet Greve Gymnasium. Du skal kunne trives med at møde mange mennesker og skabe gode samarbejder med både ansatte og den verden, som omgiver os lokalt.

Dine primære ansvarsområder vil inkludere:

  • planlægning og produktion af indhold til skolens hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve og trykte materialer
  • implementering og videreudvikling af GG’s kommunikationsstrategi
  • analyse og kommunikation af de mange historier GG rummer og sikre synlighed på tværs af digitale platforme
  • sikre, at skolens kommunikation er tidssvarende, engagerende og tro mod vores identitet og værdier


Vi tilbyder

Du vil blive en del af et inspirerende arbejdsmiljø og et meningsfuldt arbejde med fantastiske unge mennesker og dygtige og engagerede kolleger.

Vi vil give dig en god oplæring, sådan at du med din erfaring kan skabe en hverdag, hvor du skal være med til at samarbejde om elevernes læring og dannelse samt understøtte de ansattes meningsfulde arbejde i et tæt samarbejde med skolens ledelse.

Du vil få indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver, og det vil være muligt at arbejde hjemme/på enekontor i de perioder, hvor komplekse opgaver kræver særlig opmærksomhed og fordybelse.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster.

Stillingen er på fuld tid. Din konkrete arbejdstid aftaler vi ved din ansættelse. 

Arbejdsåret følger skoleåret, hvilket betyder, at du kan forvente at holde fri, når skolen er lukket.

Sådan søger du

Ansøgningsfrist er fredag den 5. juni 2026 kl. 12.00 og samtaler forventes afholdt i uge 24.

Alle ansøgere får elektronisk besked, når ansættelsesprocessen er afsluttet.

Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Stillingen er til besættelse 1. august 2026 eller efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.