Chief of Oil and Gas Business Unit

Vil du stå i spidsen for Nordsøfondens licensportefølje inden for dansk olie- og gasproduktion? Vil du lede Nordsøfondens kommercielle olie- og gasaktiviteter og dermed bidrage til Nordsøfondens værdiskabelse fra produktion og salg af kulbrinter?

Om stillingen

Nordsøfonden søger en erfaren, driftssikker og forretningsorienteret Chief of Oil and Gas Business Unit til at lede vores arbejde med kommerciel vurdering, porteføljestyring og økonomisk optimering af Nordsøfondens deltagelse i olie- og gaslicenser i den danske del af Nordsøen. Du vil desuden blive en del af Nordsøfondens ledelse og dermed være med i strategiske og taktiske beslutninger på tværs af forretningen - herunder deltagelse i bestyrelsesmøderne.

Som Chief of Oil and Gas Business Unit får du det strategiske og faglige ansvar for vores olie- og gasaktiviteter - bl.a. at sikre Nordsøfondens ansvarlige, langsigtede værdimaksimering gennem robuste kommercielle analyser og professionel og værdiskabende dialog med vores mange forskelligartede samarbejdspartnere og interessenter.

Du får en central rolle i Nordsøfonden og i en energibranche, hvor du er med til at sikre en ansvarlig og balanceret overgang til vedvarende energiformer, hvor behovet for en sikker olie- og gasforsyning stadig er meget vigtigt. Gennem provenuet fra olie- og gasaktiviteterne bidrager du desuden til finansiering af den grønne omstilling, bl.a. til Nordsøfondens CO₂-lagringsaktiviteter.  

Dine primære ansvarsområder:

Personaleledelse

  • Personaleledelse af et mindre team af specialiserede, kommercielle medarbejdere inden for produktion og salg af kulbrinter

Strategisk og kommerciel ledelse

  • Sætte retning for Nordsøfondens kommercielle strategi på tværs af licensporteføljen
  • Styre den kommercielle vurdering af licensinvesteringer, produktionsprojekter og partnerskaber
  • Forestå implementeringen af kommercielle strategier og kommercielle projektbeslutninger
  • Følge udviklingen i energimarkederne, herunder prisudvikling, teknologiske trends, regulatoriske ændringer og energipolitik
  • Identificere muligheder for øget værdiskabelse på tværs af udvikling, drift og infrastruktur
  • Lede og koordinere brugen af eksterne rådgivere

Porteføljestyring og forretningsanalyse

  • Sikre robuste økonomiske analyser, herunder NPV/DCF, sensitivitet, risiko- og scenariomodellering
  • Drive arbejdet med langsigtet planlægning, porteføljeprioritering og kommerciel governance
  • Sikre at Nordsøfondens interesser varetages professionelt og proaktivt

Kommercielle forhandlinger

  • Lede og deltage i kommercielle forhandlinger i licenssamarbejder, aftaler om infrastruktur og andre kommercielle forhold
  • Udarbejde oplæg til direktion og bestyrelse om større investeringer, partnerskaber og risikoforhold
  • Sikre solide kontraktuelle og økonomiske rammer i dialogen med partnere

Rådgivning af direktion og bestyrelse

  • Formidle komplekse kommercielle forhold klart og beslutningsmodent
  • Bidrage til tværgående strategiske initiativer og politiske processer

Om dig

Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:

  • Relevant akademisk uddannelse (fx ingeniør, økonomi, finans, business eller tilsvarende)
  • Omfattende erfaring med kommercielle energiaktiviteter og -infrastruktur – gerne inden for olie- og gasområdet
  • Indsigt i kommerciel porteføljestyring, investeringsvurdering og kontraktuelle forhold
  • Erfaring med forhandlinger i komplekse interessentmiljøer
  • Erfaring med ledelse af højt specialiserede medarbejdere
  • Kendskab til den danske del af Nordsøen eller tilsvarende offshore-miljøer er en fordel

Du vil passe godt ind i stillingen, hvis du som person er:

  • Strategisk tænkende, analytisk skarp og løsningsorienteret
  • Pragmatisk og stærk på eksekvering
  • Forretningsfokuseret og har et kommercielt mindset kombineret med et ansvarligt og langsigtet perspektiv
  • Inkluderende og motiverende i din ledelsesstil
  • God til at skabe tillid i komplekse partnerskaber og navigere i mange interessentmiljøer
  • En konstruktiv medspiller i det interne samarbejde, fx mellem tekniske, kommercielle, finansielle og regulatoriske hensyn i strategier og projekter
  • Dygtig til at oversætte komplekse forhold til klare beslutningsgrundlag

Vi tilbyder

  • En nøgleposition i en specialiseret organisation med stor samfundsmæssig betydning
  • Muligheden for at arbejde i krydsfeltet mellem samfundsbidrag, samfundsansvar, energiforsyning og grøn omstilling
  • Et højt fagligt niveau, engagerede kolleger og en kultur præget af samarbejde, professionalisme og integritet
  • Attraktive ansættelsesvilkår og gode udviklingsmuligheder

Din kommende arbejdsplads

Nordsøfonden er statens undergrundsselskab, som varetager statens deltagelse i de danske olie‑ og gaslicenser og de danske CO₂‑lagringslicenser. Vores opgave er at skabe værdi ved at udnytte undergrundens potentiale bedst muligt til gavn for det danske samfund. Vi er som ikke-operatør en del af løsningen, når vi deltager i produktion af olie og naturgas, og når vi bidrager til CO₂-lagring.

Vi er pt. knap 20 medarbejdere i en spændende organisation, der forvalter store aktiver. Vores hverdag er præget af udfordrende og varierende opgaver, vi spænder bredt i faglighed, og vi lægger vægt på effektivt samarbejde og projektorienteret opgaveløsning.

Vi tror på, at en mangfoldig og rummelig arbejdsplads, hvor der er mulighed for balance mellem arbejdsliv og privatliv samt fleksibilitet i arbejdsplanlægningen, styrker opgaveløsningen. Vi tilbyder forskellige trivselsordninger, herunder en sundhedsforsikring til ansatte. Nordsøfonden holder til i Sankt Kjelds Gård på Østerbro, tæt på Lyngbyvejen, metro og S-tog, og der er adgang til parkeringskælder.

Løn og ansættelsesforhold

Du ansøger om jobbet via vores elektroniske ansøgningssystem. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal indsendes senest søndag den 16. august 2026.

Vi forventer at holde samtaler ultimo august/primo september. Du skal være indstillet på at gennemføre en test.

Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale. Du vil blive ansat efter overenskomsten for akademikere i staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Yderligere oplysninger

Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte Nordsøfondens administrerende direktør Flemming Horn Nielsen på telefon + 45 53 53 76 44.

Du kan læse mere om Nordsøfonden på www.nordsoefonden.dk

Nordsøfonden er statens undergrundsselskab, og vores opgave er at skabe værdi ved at udnytte undergrundens potentiale bedst muligt til gavn for det danske samfund. Vi er en del af løsningen - både når vi producerer olie og gas, og når vi bidrager til at nå klimamålsætningerne via CO2-lagring.

Arbeidstid:
37 timer

Jobbtype:
AC-stilling

Søknadsfrist:
16-08-2026

Spørsmål om stillingen
Flemming Horn Nielsen 
CEO
53537644
 
 
 

Hjemmeside:
http://www.nordsoefonden.dk/

Arbeidssted:
Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø


Følg oss:


Hvorfor jobbe i Brilleland?

# karrieremuligheter
# arbeidsglede
# folk i ryggen
# felleskap
# fornøyde kollegaer
# stabil arbeidsplass
# bonusprogram
# lederutdanning
# personalrabatt