Kan du få systemer, data og forretningsbehov til at hænge sammen? Har du stærke kompetencer i PowerShell, blik for API’er og lyst til at skabe robuste integrationer i et miljø, hvor Microsoft-teknologier fylder meget? Så er du måske vores nye kollega i Team IT i Digital og Analyse.
Vi søger en ny kollega, som sammen med resten af teamet vil sikre, at vores systemer kan udveksle data og integreres gennem relevante grænseflader. Du får en central rolle i at skabe overblik over, hvilke data der findes i de enkelte systemer, og i at vurdere, hvordan data kan anvendes sikkert og meningsfuldt på tværs af organisationen, samtidig med de altid er opdaterede.
Vi søger dig, der arbejder struktureret og nøjagtigt med integrationer og har både teknisk nysgerrighed og forståelse for data. Du kan sætte dig ind i komplekse systemlandskaber, omsætte behov til holdbare løsninger og dokumentere dit arbejde, så også kollegerne i driften kan medvirke til høj oppetid.
Samtidig formår du at udnytte AI som udviklingsværktøj og støtte til hurtigt at afprøve idéer og nye integrationer – uden at gå på kompromis med kvalitet, sikkerhed og grundig validering. Du tager ansvar, følger opgaverne helt til dørs og trives med at løse opgaver i tæt samarbejde med kolleger i både Team IT og resten af afdelingen.
Vi lægger især vægt på, at du:
Det er en fordel, hvis du har erfaring med SQL, Microsoft Fabric eller SharePoint – herunder særligt integrationer til disse. Kendskab til identitets- og adgangsstyring (IDM) samt Microsofts øvrige cloud- og platformsteknologier vil også være relevant.
Din vigtigste opgave bliver at udvikle og vedligeholde sammenhængen mellem Absalons systemer og data. Du bliver en central teknisk sparringspartner, når nye integrationer skal designes, eksisterende integrationer skal forbedres, og data skal stilles til rådighed for nye formål.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
I Digital og Analyse er vi 26 medarbejdere fordelt på 3 teams, der brænder for at lave gode digitale løsninger til hele Absalon. Vi har et bredt katalog af services og kompetencer i brugersupport, netværk, systemudvikling, projektledelse, didaktik, læringsteknologier, digitalisering, rapportering, analyser med mere.
Vi anstrenger os for at være servicemindede og kompetente partnere i alt, hvad vi laver. Vi har en uhøjtidelig omgangsform og vores lattermuskler er veltrænede. Vi nyder gerne kage, men vi har også en sund og varieret kantineordning og mulighed for at træne i vores fitnesslokale eller bare på de mange trapper, der er på campus. Vi bor på Absalons nye campus lige ved Slagelse station, og du vil få en af Slagelses bedste udsigter fra dit skrivebord.
Stillingen hører til i Team IT, hvis primære ansvarsområder er server- og netværksdrift, devicehåndtering, support, integrationer, informationssikkerhed m.v.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 14 uddannelser uddanner mennesker, der med høj faglighed og professionalisme skaber værdi i det samfund, de er en del af. Vores uddannelser går tæt på den enkelte studerendes drømme og potentialer, tæt på den praksis de skal virke i og på de mennesker og fællesskaber, de skal gøre en mærkbar forskel for.
I en ny sjællandsk storregion er det afgørende at have blik for både de store linjer, det lokale og det nære. De mennesker, der uddanner sig på Absalon, løfter andre mennesker og skaber muligheder og udvikling dér, hvor de bor og arbejder.
Det er vores ambition at skabe praksisnære uddannelser af høj kvalitet og give de studerende de bedste forudsætninger for at udvikle sig til kompetente professionelle. Og vi vil styrke mulighederne for, at de kan skabe en karriere, der til enhver tid matcher deres faglige interesser og ambitioner – og det ansvar de tager i vores samfund.
Vi er 850 medarbejdere, vi har 8.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.