Bliv en del af øens mest livlige arbejdsplads.
Vil du være en del af vores skole, der hver dag underviser mange hundrede unge og voksne, og som tilbyder både gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser, voksen- og efteruddannelse samt danskuddannelse til voksne udlændinge?
Campus Bornholm søger en energisk og glad Pedel til vores Teknisk Service-team. Du skal kunne trives i at arbejde på en skole med masser af liv, i en hverdag, hvor du møder mange forskellige mennesker.
Teamet spænder over mange forskellige stærke kompetencer, som sikrer et effektivt og moderne bygningsdrift- og vedligehold, såvel ude som inde.
Teamet er kendetegnet ved samarbejde, service og hjælpsomhed og det forventer vi også af dig som kollega.
De primære opgaver er:
Som pedel vil du få en central rolle i den daglige drift og vedligeholdelse af Campus Bornholms bygninger og tekniske installationer. Herudover indgår du i Teknisk Serviceteamet, som arbejder på tværs af vores adresser.
Vi tilbyder dig
Du bliver en del af et velfungerende team på 10 medarbejdere med forskellige faglige styrker, som sammen sikrer en effektiv drift og et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil du have en hverdag på en skole fyldt med unge mennesker, hvor arbejdet er varieret, fleksibelt og præget af ansvar.
Dine kompetencer:
• Gerne en faglig uddannelse – ejendomsservicetekniker, VVS, EL eller lign. kvalifikationer • Gode organisatoriske og logistiske færdigheder. • Du bevarer overblikket og smilet i pressede situationer • Du har kendskab til grundlæggende IT-viden
Tiltrædelse
Vi ønsker stillingen besat pr. 1.november 2026 eller snarest muligt.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker ifølge gældende overenskomst efter relevant uddannelsesområde.
Løn
Det forventes, at begyndelseslønnen udgør fra kr. 24.881,92– kr. 28.911,92 pr. måned afhængig af anciennitet og kvalifikationer.
Dertil arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 15%.
Lønnen fastsættes efter Ny Løn-principperne, hvor der, afhængigt af kvalifikationer og erfaring, kan forhandles individuelle tillæg, herunder kvalifikations- og funktionstillæg
Arbejdstid: 37 timer
Ansøgningsfrist: 18. september 2026.
Samtaler afholdes i uge 39 2026.
Ansøgning via skolens hjemmeside: https://campusbornholm.dk/job
Campus Bornholm ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bygnings-og Serviceleder René Werge, på tlf.nr. 6012 1821 eller e-mail rw@cabh.dk