Vil du arbejde med HR i en organisation, hvor du både får lov til at nørde overenskomster, rådgive ledere og drive udvikling?
Vi søger en HR konsulent, der trives i krydsfeltet mellem drift og udvikling. Du har styr på regler, overenskomster og personaleadministration, men du motiveres også af at forbedre arbejdsgange, implementere nye løsninger og skabe værdi for organisationen.
Om jobbet
Du får en central rolle som den ene af to HR konsulenter på UCH. Nogle dage arbejder du dybt ned i overenskomster, løn og personalejuridiske problemstillinger. Andre dage er du sparringspartner for ledere, implementerer nye løsninger eller hjælper organisationen med at blive klogere på regler og processer. Kort sagt bliver du sammen med din HR kollega et vigtigt bindeled mellem HR, ledelse og drift.
En del af opgaverne på lønområdet er udliciteret til det administrative fællesskab ADMIKO, som du også vil få et tæt samarbejde med. Ansættelsen er på fuldtid og efter gældende overenskomst. Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller 1. november 2026.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende børneattest.
HR-teamet løser følgende opgaver:
Vi anvender forskellige IT-systemer eksempelvis Statens lønløsning (SLS), SDBF, Studie+, Statens e-Rekruttering m.v. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at arbejde systemunderstøttet og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring inden for HR, personaleadministration eller løn og besidder en solid viden om overenskomster og ansættelsesret. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en offentlig organisation eller en uddannelsesinstitution, men det er ikke et krav.
For at lykkedes i stillingen er det vigtigt, at du:
Vi tilbyder
Du bliver en del af Sekretariatet, hvor du får to nære kolleger, herunder en HR-konsulent, som du kan sparre tæt med i hverdagen. Samtidig bliver du en del af det stærke 1.-salsfællesskab med otte engagerede kolleger, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og værdsætter en uformel og humoristisk omgangstone.
Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes i fællesskab. Derfor står dørene altid åbne, hjælpen er aldrig langt væk, og der er plads til både faglige drøftelser og et godt grin. På UCH tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel og opgaveløsning.
Dit næste skridt?
Send os din ansøgning og dit CV senest onsdag den 23. september via vores rekrutteringssystem ved at klikke på ’Søg stillingen’.
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen, uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Vi behandler henvendelser løbende og afholder samtaler fredag den 25. september og mandag den 28. september.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef, Louise Bertelsen, på tlf. 99 122 410 eller mail lob@ucholstebro.dk
Vi har tilknyttet et skolehjem og det er muligt at kombinere din uddannelse med din sport. Vi samarbejder med Holstebro Elitesport og er TEAM-DANMARK uddannelsespartner.