Klub Roskilde Syd søger en klubmedarbejder til en deltidsstilling

Klub Roskilde Syd, som består af 3 afdelinger, Dåstrup, Gadstrup og Viby, søger en madarbejder 8-10 timer ugentligt til vores afdeling Hjørnet i Viby.

Du skal som udgangspunkt være på arbejde tirsdag og torsdag eftermiddag, fra kl. 13-17, men du kan også blive spurgt om at være vikar bl.a. i vores aftentilbud, eller i forbindelse med særarrangementer udenfor klubbens normale åbningstid 

Da vi søger en medarbejder hurtigst muligt, vil vi løbende tage kandidater ind til samtale.

Vi er en arbejdsplads som vægter personlig og faglig udvikling og vi ønsker derfor særligt ansøgere, som er igang med en relevant uddannelse som lærer eller pædagog, men andre er også velkomne til at søge, og det vigtigste er dit bidrag til klubbens børn, forældre og kollegaer.

Hjørnet ligger i selvstændige lokaler tæt på skolen og indeholder en stor sal, stor café, diverse aktivitetsrum, musikrum og udendørsområder med bålplads, græs og boldbane.

Som klub lægger vi vægt på, at klubbens voksne, er aktive og deltagende i klubbens aktiviteter sammen med børnene. Og i dagligdagen er tilrettelagt med fokus på fællesskabsdannende aktiviteter og på digital trivsel.

Klubbens pædagogik bygger på en systemisk anerkendende tilgang - vores grundantagelse er at intet kan forstås isoleret, tanker, opfattelser, idéer og budskaber skal altid ses som et delelement, der indgår i en større helhed. Vi bestræber os på at undersøge hvad der virker og hvorfor det virker, og på den måde blive klogere på hvordan det ønskede resultat kan opnås - et kommende fokusområde vil være arbejdet med selvevaluering

Vi forventer at du: 

  • er aktiv og nærværende, når der er børn og unge tilstede
  • er fagligt velfunderet i arbejdet med aldersgruppen og er dygtig til relationsarbejde
  • kan tiltrække og fastholde klubbens medlemmer og fastholde deres engagement i klubben
  • har en systemisk og anerkendende tilgang og vægter kvalitet og udvikling i det pædagogisk arbejde højt
  • er stærk kommunikativ
  • er igang med lærer, pædagog eller anden relevant uddannelse (dog ikke et krav)

Vi tilbyder dig: 

  • et spændende job, i gode fysiske rammer 
  • plads til selvstændige initiativer 
  • gode mulighed for afprøvning af projekter 
  • et pædagogisk udfordrende job, med udviklingsmuligheder
  • en god og positiv omgangstone

Er du interesseret og vil vide mere, så kan du kontakte pædagogisk leder Johnny Poulsen på tlf. 3084 1220 eller klubleder Brian Svane Høiberg på tlf. 2425 3075, alle hverdage mellem kl. 11.00 og 16.00.

Arbejdssted: Klub Roskilde Syd, afd. Hjørnet, Ørstedvej 61A. Der er gode togforbindelse til Roskilde St. og resten af hovedstadsområdet, samt Sjælland.

Fritidsklubben (4. og 5. klasse) har åbent alle skoledage fra skoletids ophør – 17.00, fredag til 16.30, på skolefridage er der åbent fra 10.00 - 16.00. Arbejdstid vil typisk ligge i tidsrummet 13:00 – 17:00 

Ansøgningsfristen er d. 22. november 2024, kl. 12.00.

Ansøgning med CV, relevante eksamensbeviser og relevante udtalelser sendes elektronisk via det aktive linket i annoncen.

Løn og Ansættelsesforhold - efter gældende overenskomst. Ved tilbud om ansættelse indhentes, referencer, straffeattest og børneattest.  

Application deadline:
22-11-2024

Arbejdstid:
8 - 10 timer

Arbejdssted:
Ørstedvej 61A, 4130 Viby Sjælland




Kontaktpersoner:
Brian Svane Høiberg
Klubleder
24253075
Johnny Poulsen
3084 1220

Del stillingsopslaget:


Medarbejder i Roskilde Kommune - Roskilde Kommune