Er du vores nye passionerede vuggestuepædagog til Børnehuset Mælkevejen?
Børnehuset Mælkevejen søger en engageret og kreativ pædagog til vores vuggestue, som vil være med til at skabe en tryg og udviklende hverdag for vores yngste børn.
Vi tilbyder en stilling på 34-37 timer om ugen i et af Roskilde Kommunes mindre dagtilbud, hvor vi brænder for kerneopgaven, og har fokus på høj kvalitet i vores pædagogiske praksis.
Mælkevejen ligger centralt i Roskilde midtby – tæt på alt. Vi består af 37 børn fordelt på en vuggestuegruppe med 14 børn, og en børnehavegruppe med 23 børn. Du vil få 8 dygtige kollegaer som alle arbejder ud fra det ressourceorienterede børnesyn.
Vi søger dig der brænder for det gode børneliv i vuggestuen. I din ansøgning vil vi gerne læse eksempler på, hvordan du arbejder med at styrke både børnefællesskabet og det enkelte barn, samt hvordan du understøtter det gode samarbejde med dine kollegaer – både dem på stuen men også på tværs af huset. Vi vil også gerne høre om tidligere erfaringer fra spændende projekter eller temaer du har været en del af.
I Mælkevejen brænder vi for, at skabe de bedste forudsætninger for det enkelte barn og for børnefællesskabet gennem pædagogiske læringsmiljøer af høj pædagogisk kvalitet. Du bliver en del af et hus hvor hverdagen er præget af et stort fokus børneperspektivet og på leg, derudover er fri for mobberi en vigtig del af vores pædagogiske praksis.
Når du bevæger dig rundt i huset vil du møde kollegaer som arbejder målrettet med børnegruppens udvikling gennem pædagogiske læringsmiljøer, gennem leg, pædagogiske aktiviteter og projekter som børnene er aktive medskabere af. Vi arbejder ud fra det ressourceorienterede børnesyn og ud fra mottoet: ”børn gør det godt, hvis de kan”, det kommer til udtryk ved at der arbejdes med læringsmiljøet rundt om barnet og børnegruppen.
Du blivee en del af et engageret team, hvor der altid er plads til nye ideer og projekter, og hvor du får mulighed for at sætte dit præg på vores pædagogiske hverdag i samarbejdet med dine kollegaer på stuen. I vores pædagogiske hverdag arbejder vi i mindre grupper, her skal du kunne arbejde selvstændigt og følge dine projekter til dørs.
Mælkevejen er en del af Område Midtøst som består af 7 institutioner. Vi arbejder ud fra vores fælles værdier: Faglighed, nysgerrighed og fællesskab. Vores kerneopgave har vi defineret som: ”børns trivsel og læring i centrum”. Vores vision er, at vi gerne vil arbejde med høj kvalitet og med særligt fokus på leg og læring, for at skabe robuste og demokratiske børn.
Vi ser gerne at du kommer forbi til åbent hus inden du søger stillingen. Vi inviterer til åbent hus onsdag d. 20.11.24 kl. 17.00-18.00 – her vil det være muligt at se vuggestuen og høre om mere stillingen. kontakt pædagogisk leder Stina Andersen på 4631 4692/2362 9159 eller på stinaa@roskilde.dk for tilmelding til åbent hus.
Ansøgningsfrist 22.11.24 kl 12.00, samtaler afholdes i torsdag i uge 48.
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.