Hvis du er i gang med en uddannelse, men mangler et studierelevant job, så har du mulighed for at starte i en specielt oprettet stilling hos os. Vi tilbyder en dagvagtsstilling på mellem 4-14 timer om ugen, som primært vil ligge i weekenderne kl 08-12 eller på de hverdage du har fri fra dit studie.
Om jobbet På Trekroner Plejecenter er vi mange faggrupper samlet. Vi har bl.a. sygeplejersker, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter. Vil du gerne være med til at gøre en forskel for de ældre og være med til at sikre deres sundhed og livskvalitet i tæt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle?
Du vil dagligt have ansvar for at observere og vurdere vores beboeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Du vil blive oplært i at måle værdier, som f.eks. blodtryk, saturation og respiration, da det er nogle vigtige oplysninger at kunne videregive til fagpersonalet, for at kunne vurdere helbredstilstanden hos den enkelte beboer.
Derudover vil du lære at lave korrekte forflytninger, anvende loftlifte samt lære at håndtere forskellige hjælpemidler, som bl.a. kørestole. Du vil lære, hvornår der er behov for at tilkalde en ergoterapeut, hvis en beboer f.eks. har brug for et nyt hjælpemiddel eller hvis en kørestol skal tilpasses. Du vil blive en del af et team, som har store ambitioner for den faglige udvikling og med en hverdag, hvor beboerne lever et aktivt og meningsfuldt liv.
Vi har brug for dig, hvis du:
Ansættelsesvilkår: Stillingen er fast, hvor du ansættes på mellem 4-14 timer. Arbejdstiden vil primært ligge i dagvagten, dog med mulighed for enkelte aftenvagter hvis det ønskes.
Løn- og ansættelse efter overenskomst, der vil være løbende ansættelsessamtaler. Ved ansættelse indhentes der straffeattest.
Hvis du har nogle spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Christina Rasmussen på tlf. 3084 1463 eller mail: Christinaras@roskilde.dk eller afdelingsleder Camilla Bay camillaba@roskilde.dk
Ansøgningsfristen er d. 30. november 2024, kl. 12.