Trives du med dagarbejde, medindflydelse, faglighed og humor? Vi søger nemlig snarest muligt, pr. 1/1/2025 eller snarest derefter: en udekørende SSH til Dagvagt. Her er mulighed for at arbejde og være med til at planlægge din arbejdstid,
Om dig: Vi søger dig, der har lyst til at levere omsorg og rehabiliterende støtte i Dagvagt. Du er uddannet social- og sundhedshjælper, og det vigtigste er, at du brænder for at gøre en forskel for vores ældre borgere! Vi har en mission om, at vi vil levere den bedst mulige hjemmepleje til vores ældre medborgere og bidrage til, at de har et trygt og værdigt hverdagsliv. Det betyder, at vi har fokus på, at der ikke er for mange forskellige medarbejdere ude hos borgerne. Det er derfor vigtigt, at du er mødestabil og fleksibel. For at lykkes med missionen kræver det også et team, der besidder en høj faglighed og en stærk teamkultur. Vi ønsker os derfor en kollega, der besidder en faglig stolthed, er empatisk og som er stærk i at indgå i relationer både med kolleger, samarbejdspartnere, borgere og pårørende. For at sikre indsatsen hos borgerne, består arbejdet også af dokumentation. Derfor er det nødvendigt, at du har mod på denne del af jobbet også. Det er selvfølgelig også vigtigt, at du kan skabe positive relationer, kan have overblik, kan lide at have travlt indimellem og at du bidrager til en god hverdag, med stemning og respektfuld kommunikation.
Vores hjemmepleje er lige nu på en udviklingsrejse, hvor vi vil indfører selvplanlæggende principper for teamet. Første skridt er, at ruteplanlægningen skal foregå ude i teamet. Du vil derfor skulle samarbejde med dine kollegaer i teamet om at planlægge dagens ruter, når du møder ind til din vagt. Vi håber derfor også, at du har gåpåmod og kan bevare overblik. Det gør ikke noget, at du ikke er 100-meter-mester i det hele, men det er vigtigt, at du er villig til at udvikle dig på de områder, hvor du ikke er så stærk.
Vi tilbyder:
Derudover er vi en arbejdsplads, hvor samarbejde, trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt. Om os: Vi ved at, faglig kvalitet ikke opstår af sig selv, men udvikles gennem samarbejde, oplæring og god ledelse, derfor er hvert distrikt bestående af en god kombination af SSH, SSA, planlægger, teamkoordinator og har deres daglig leder i nærheden af dem.
Vi tror på, at når medarbejdere får større medindflydelse og medansvar, giver det bedre kvalitet hos borgeren og større trivsel i arbejdsfællesskabet. Vi ønsker at lave selv-organiserende teams, der understøttes af tillidsbaseret ledelse. Så kom og sæt din faglighed i spil hos os! På sigt vil vi med denne stilling kunne tilbyde flyvervagter i hele kommunen, men som det første er det Centrum som mangler lige dig.
Ansøgningsfristen er d. 1.1.25. Send din ansøgning allerede i dag, da vi holder samtaler løbende. Ansøgning skal sendes via linket.
Kontakt evt. Afdelingsleder Najat Falch på Najatbf@roskilde.dk
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.