Pædagogisk leder til Børnehuset Spirebakken

Har du et ressourceorienteret børnesyn og ved du hvordan det ser ud når vi gør det i den pædagogiske praksis? og vil du sammen med os arbejde for at skabe mulighed for at alle børn kan blive en del af et stærkt fællesskab.

Så læs endelig videre.

Det er vigtigt for os at søge en leder der kan se sig selv i et børnehus med en kulturprofil – hvor børn introduceres til kunst og kulturarv med et ressourceorienteret børneperspektiv, hvor den nysgerrige, undersøgende og legende tilgang er bærende.

Vi er et aldersintegreret børnehus normeret til 80 børn i alderen 0-6 år.
Børnehuset Spirebakken ligger i Trekroner området lige ved siden af Trekroner skole og med nem adgang til tog og bus.

Vi har et dejligt hus med masser af lys og hvor vi bruger alle huset kroge og kvadratmeter til børnenes leg og kreative påfund.

Vi har en stor og indbydende legeplads med udkig lige over til Trekroner skole som vi har et meget tæt samarbejde med i overgangen til skole.

Vi er en stabil personale gruppe som har samarbejdet i en del år og som er meget optaget af at følge børnenes spor.  Lige nu er vi i gang med at ændre på vores struktur fra aldersopdelte til aldersintegreret og det skal du hjælpe os med.

Vi tilbyder:

  • At du sammen med medarbejderne videreudvikler et ressourceorienteret børnesyn, understøtter arbejdet omkring stærke fællesskaber, samt organiseringen af det pædagogiske arbejde
  • En dagligdag hvor du kan være tæt på den pædagogiske praksis, få øje på detaljerne, gå foran og sætte tydelig pædagogisk retning med sparring til medarbejderne
  • At ledelsesopgaven vil blive understøttet af områdeleder, ledelsesteam, dagtilbudskonsulent og andre relevante samarbejdspartnere.
  • At du som leder får al nødvendig hjælp i en opstart bl.a. tæt dialog med din områdeleder i den første tid, en fast mentorordning, en introduktionsplan, der retter sig særligt til dig, obligatoriske kurser for nye ledere. Vi opfatter det med andre ord som en fælles opgave at klæde dig godt på til opgaven. 

Ledelsesfælleskab

Spirebakken er en del af Område Øst sammen med seks andre børnehuse og Specialbørnehaven Bjerget beliggende i Trekroner og omkring Rådhuset.

Vi tilbyder et velfungerende ledelsesteam, hvor vi prioriterer sparring, udvikling og feedback. Vi holder teammøde hver anden uge, hvor der også er mulighed for et uformelt kontorfællesskab.

Vi arbejder sammen om at øge vores mod, højne vores faglighed, bruge hinandens ressourcer bedst muligt og derigennem styrke vores samspil – alt sammen til gavn for områdets børn.

I område øst er vi meget optaget af legen, fordi vi ved at den er fundamental for børns udvikling og fordi børns legekompetancer gør det nemmere at indgå i stærke fællesskaber.

Det er derfor vigtigt at du er en leder der vil være med til at udforske legen sammen med de pædagogiske medarbejdere i Spirebakken, så vi kan sikre at alle børn i Spirebakken kan få del i legens mange udviklende former og udtryk.

Om dig:

  • Du er procesorienteret, engageret og nærværende i dagligdagen og har stor kendskab til den pædagogisk praksis, hvor du ikke tøver med at sætte dig selv i spil.
  • Du er empatisk og evner at lede ind i en flad struktur, hvor du skal kunne uddelegere ansvar igennem tillid til personalet og vores faglighed.
  • Du er helhedsorienteret og kan skabe rum for vores fælles refleksioner så vi kontinuerligt kan kvalificere vores praksis
  • Du har en stærk pædagogisk faglighed, er nysgerrig og evner at sætter det enkelte barn og stærke børnefælleskaber i centrum for vores arbejde
  • Du har en anerkendende og medinddragende tilgang til ledelse, og samtidig er i stand til at træffe de nødvendige beslutninger
  • Du kan videreudvikle arbejdsmiljøet sammen med en personalegruppe, hvor mange har høj anciennitet
  • Du kan være en synlig og tilgængelig leder, der har et godt kendskab til både børn, forældre og medarbejdere
  • Du kan videreudvikle forældresamarbejdet og er tydelig i din kommunikation såvel skriftligt som mundtligt
  • Du har en diplomuddannelse i ledelse eller er indstillet på at tage imod et tilbud om en sådan

Roskilde Kommune er ambitiøs, når det gælder kommunens børn. Vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig. Vi har gennem en årrække arbejdet intensivt med at øge kvaliteten af vores dagtilbud, bl.a. gennem udvikling af nyt koncept for

pædagogiske tilsyn og målrettet implementering af de styrkede pædagogiske læreplaner. Vi anvender viden om, hvad der virker og følger op på resultater gennem læringsdialoger i ledelsesstrengen. Du kan læse om vores Børne- og Ungepolitik her  https://www.roskilde.dk/da-dk/om-kommunen/vision-og-politikker/politikker/borne-og-ungepolitik/

I Roskilde Kommune arbejder vi med udgangspunkt i et fælles ledelsesgrundlag og en personalepolitik, hvor vi blandt andet vægter tillid, samspil og ordentlighed som grundlag for vores adfærd.

Du kan sende en ansøgning elektronisk via det aktive link i annoncen

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem BUPL og KL. Der indhentes straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Ansøgningsfristen er d. 4. maj 2025
Vi afholder to ansættelsessamtaler. Den 1. samtale er d. 14.maj 2025 om eftermiddagen og den 2. samtale er d. 23.maj 2025 også om eftermiddagen

Går du videre til 2. samtale vil du få udarbejdet en adfærdsanalyse med en samtale i HR imellem de to samtaler.

Stillingen er til besættelse fra den 1. august 2025

Hvis du vil vide mere om stillingen, skal du ikke tøve med at kontakte områdeleder Kit Andersen på tlf. 20 49 50 27 for en rundvisning og en kop kaffe i børnehuset Spirebakken.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Application deadline:
04-05-2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdssted:
Lysalleen 31, 4000 Roskilde




Kontaktpersoner:
Kit Andersen
Områdeleder
20495027

Del stillingsopslaget:


Medarbejder i Roskilde Kommune - Roskilde Kommune