Fra 1. juni 2025, eller snarest derefter, søger vi en pædagogmedhjælper til vores skønne daginstitution midt i Roskilde. Stillingen er tidsbegrænset i perioden 1/6-2025 til og med 31/3-2026 Stillingen er på 37 timer om ugen.
Vi søger en pædagogmedhjælper som i tæt samarbejde med husets pædagogiske personale og leder har lyst til at indgå aktivt i arbejdet med den pædagogiske retning i huset. Du skal have lyst til at bidrage aktivt med aktiviteter i børnehøjde, ligesom du gerne må være vedholdende når det kommer til daglig struktur og planlægning mellem dig og dine kollegaer. Ligeledes skal du have lyst til at se dig selv som en del af ét hus, selvom du til daglig har din gang på en stue.
Børnehuset Skrænten ligner ikke alle andre institutioner. Skrænten har en over 100 år lang historie bag sig, både som optagelseshjem, som Roskildes første vuggestue og til i dag hvor vi fungerer som både vuggestue og børnehave. Skrænten ligger tæt på både bymidten, Roskilde Domkirke, grønne parker og Roskilde Havn og vi har nem adgang til offentlig transport, hvis vi vil længere væk. Huset er gammelt, men indrettet efter et moderne institutionsliv og vi har en dejlig stor legeplads, som inviterer til fantasi og bevægelse og hvor der er mange gode hjørner og kroge man kan lave hule og gemme sig i.
I Skrænten har vi fokus på de voksnes deltagelse i børns leg og derfor må det gerne føles naturligt for dig at give dig hen i legen og bruge dig selv i børnehøjde. I Skrænten arbejder vi tæt sammen på tværs af husets tre stuer sådan at alle børn og voksne kender hinanden. Lige nu søger vi en pædagogmedhjælper til en tidsbegrænset stilling i vores mindste vuggestuegruppe.
Det er ikke en forudsætning at du har kendskab til 0-6 årsområdet i forvejen, men du skal have lyst til at være nysgerrig på børns udvikling og børns leg.
I Skrænten er vi alle ansvarlige for at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø. Et arbejdsmiljø med høj grad af tillid og fleksibilitet i opgaveløsningen, men også et arbejdsmiljø hvor der er plads til at kunne give hinanden feedback og hvor kerneopgaven er i centrum. Der skal være plads til nye ideer og anderledes og kreative måder at se tingene på.
I Skrænten har vi et stærkt forældresamarbejde og det har stor betydning, at du ser de daglige små snakke med forældrene som værdifulde.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os en ansøgning.
Børnehuset Skrænten er en del af område Roskilde Vest, som består af 7 daginstitutioner med hver sin pædagogiske leder og en fælles områdeleder. Vi har 58 børn, som er fordelt på Spirestuen med de 0-2 årige børn, Kastanjestuen med de 2-4 årige børn og Æblestuen med de 4-6 årige børn. Du kan læse mere om Skrænten her Børnehuset Skrænten - Roskilde Kommune
Der er ansøgningsfrist onsdag d. 14. maj 2025, kl. 12.00 Der er ansættelsessamtaler mandag d. 19. maj 2025 i tidsrummet 9-15.
Løn-og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved evt. ansættelse indhentes straffe-og børneattest, samt tages reference.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte pædagogisk leder Martina Vöge Borch-Jensen på tlf.: 21837689 eller 46314901.
Vi glæder os til at møde dig.