Nordskolen søger en dygtig og ambitiøs ressource pædagog

Er du glad og positiv, kan lide børn, kan lide at være sammen med dem og er god til det?

Nordskolen har en vision om, at de børn som bor i vores skoledistrikt skal gå på skolen. Dette betyder at vi arbejder med at kunne tilbyde eleverne de læringsmiljøer og fællesskaber som tilgodeser de bedste betingelser for udvikling.

Til dette arbejde søger vi en inklusionspædagog med høj faglighed der har lyst til at arbejde med elever på alle klassetrin og i SFO´en.

Du bliver en del af et professionelt arbejdsfællesskab med fokus på dét, der virker. Du får gode kolleger, som hjælper dig godt ind i fællesskabet, i opgaverne og understøtter din opstart på skolen. Du bliver en del af en afdeling, som du samarbejder tæt med og en stor medarbejdergruppe, hvor fællesskabet vægtes højt og hvor vi løfter i flok.

Nordskolen er en dejlig skole med god trivsel og høj faglighed
Nordskolen er en fem-seks sporet skole med ca. 1.000 elever og 120 pædagogiske medarbejdere fordelt på to matrikler, afd. Jyllinge og afd. Baunehøj. Vi er en skole med gode faciliteter samt udeområder der inviterer til glædesfyldt leg og bevægelse.

Nordskolen er:

  • en arbejdsplads med store ambitioner, høj faglighed, og med en høj grad af medinddragelse og åben ledelse
  • en skole med engagerede og dygtige kolleger og et velfungerende teamsamarbejde
  • en skole, der vægter medbestemmelse og medansvar højt
  • en skole med et godt arbejdsmiljø og gode kolleger
  • en skole der vægter fællesskab og humor
  • en udviklingsorienteret skole med afsæt i det muliges kunst

Du skal søge jobbet, hvis du er:

  • er uddannet og fagligt velfunderet
  • er engageret og ansvarsbevidst
  • er struktureret og tydelig
  • er visionær, idérig og besidder gode relationskompetencer
  • vægter helhedsorienteret arbejde omkring eleverne i samarbejde med forældre, kollegaer og andre
  • er anerkendende i din kommunikation, har en positiv indgangsvinkel til dit arbejde, og brænder for at arbejde socialt og fagligt med vores elever
  • har viden om og mod på en inkluderende pædagogik

Du ser forskelligheder som en styrke, og kan indgå i et tæt teamsamarbejde
Jyllinge er en relativ stor by med god infrastruktur, tæt på natur med skov, fjord og åbne vidder.

Yderligere oplysninger
Stillingen er på fuld tid og med opstart d. 1. august.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelse indhentes der referencer samt straffe- og børneattest.

Ansøgningsfrist d. 24. juni 2025

Ansøgning med cv og relevante bilag sendes via link på stillingsopslaget.

Vil du vide mere om stillingen, eller ønsker du at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Sigurd Brønnum: 5130 8355, Afdelingsleder Louise Berthelin 2445 3242 eller Rikke Lerager 2048 5988

Application deadline:
24-06-2025

Arbejdstid:
Fuld tid

Arbejdssted:
Baunegårdsvej 85, 4040 Jyllinge




Kontaktpersoner:
Sigurd Brønnum
Skoleleder
51308355
Louise Annette Berthelin
Afdelingsleder
46317500
Rikke Lerager
Afdelingsleder
20485988

Del stillingsopslaget:


Medarbejder i Roskilde Kommune - Roskilde Kommune