Er du sygeplejerske, sundhedsplejerske, lærer eller socialrådgiver? Så kom og gør en forskel for unge i Roskilde!

Er du vild med at arbejde med unge og brænder for at styrke deres trivsel og sundhed? Så har vi jobbet til dig!

Vi søger en engageret og initiativrig kollega til en begivenhedsbestemt stilling i vores Ungeindsats, da vores faste sundhedskonsulent har valgt at arbejde som projektleder i et barselsvikariat i udviklingsprojektet Ung uden Nikotin.

Ungeindsatsen er en satsning i samarbejde med ungdomsuddannelserne i Roskilde Kommune. Vores mission? At skabe bedre livskvalitet, sundere valg og flere færdiguddannede unge.

Det meste af din tid vil du være ude på ungdomsuddannelserne, hvor vi arbejder med en “tidlig indsats”-tankegang. Det betyder, at vi spotter udfordringer i opløbet og hjælper de unge med rådgivning, viden og støtte omkring alt fra rusmidler og nikotin til seksualitet og mental trivsel. Sammen med vores team driver du vores populære Sundhedseksperimentarium – et mobilt, opsøgende tilbud, der gør en forskel!

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Rådgive unge om alkohol, rusmidler, nikotin, sex og trivsel.
  • Være synlig og til stede på ungdomsuddannelserne – både i klassen og i hverdagen.
  • Undervise og inspirere både på almene uddannelser og specialiserede tilbud.
  • Samarbejde med andre professionelle og hjælpe med at udvikle undervisernes og vejledernes kompetencer.
  • Bidrage til vores indsats ‘Ung uden Nikotin’ – og være med til at sætte dagsordenen.

Vi håber, du:

  • Har en sundheds-, social- eller pædagogisk baggrund.
  • Elsker at arbejde med unge og brænder for deres trivsel.
  • Er en stærk relationsbygger og trives i dialogen med unge.
  • Kan gøre komplekst stof levende og nærværende – både for den enkelte og i større grupper.
  • Kender til sundhedspædagogiske metoder og tror på tidlig indsats.
  • Er klar på at arbejde med nikotinstop, rusmidler og seksualundervisning.
  • Kan både arbejde selvstændigt og være en holdspiller i et tæt team.
  • Har kørekort og kan være mobil på tværs af ungdomsuddannelserne.

Vi tilbyder:

  • Et ambitiøst, fagligt miljø med masser af udvikling.
  • Varierede og meningsfulde opgaver i et tværfagligt team.
  • Gode muligheder for både personlig og faglig vækst.
  • En arbejdsplads med højt til loftet, plads til idéer og godt humør.
  • Fleksibel ansættelse som selvtilrettelægger.
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Praktisk info:
Du bliver en del af Sundhedsfremme og Forebyggelse i Roskilde Kommune med base i Sundhedscentret på Roskilde Rådhus. Stillingen er på 37 timer om ugen, starter 1. august 2025 eller snarest derefter, og er tidsbegrænset. Straffeattest indhentes ved ansættelse.

Har du spørgsmål, så ring til afdelingsleder Lene Stampe Krusaa på tlf. 4046 2761

Lyder det som dig? - så send din ansøgning senest den 19. juni kl. 12.00. Vi holder samtaler i uge 26.

Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i teamet!

Application deadline:
19-06-2025

Arbejdstid:
37 timer/uge

Arbejdssted:
Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde




Kontaktpersoner:
Lene Stampe Krusaa
Teamleder
4631 7725

Del stillingsopslaget:


Medarbejder i Roskilde Kommune - Roskilde Kommune