Administrativ medarbejder søges til barselsvikariat til Træningsafsnittet i Roskilde Kommune

Træning og Sundhed i Roskilde Kommune søger en barselsvikar til vores administrative team
Stillingen er på 30 timer med ansættelse 1. september 2025.

Vi søger en barselsvikar til en spændende stilling i vores administrative team i Træning og Sundhed. Vi forestiller os, at du er uddannet kommunom eller sundhedsservicesekretær og har erfaring med telefonisk borgerbetjening og administrative opgaver.  

I Træning og Sundhed tilbyder vi genoptræning, sundheds- og rehabiliteringsindsatser til borgere i Roskilde Kommune.

Vores administrative team består af 6 medarbejdere som har et fælles kontor i Sundheds- og Omsorgscenter Midt, Æblehaven 74B, 4000 Roskilde. Herfra servicerer de cirka 100 medarbejdere fordelt på 7 forskellige matrikler i kommunen.

I Sundheds- og Omsorgscenter Midt arbejder der desuden ergo- og fysioterapeuter, sundhedskonsulenter samt sygeplejersker.

I Roskilde Kommune er vi i gang med at undersøge brugen af forskellige teknologiske løsninger i vores indsatser. For det administrative teams betyder det konkret, at vi afprøver og udvikler en kørselsrobot som hjælp til bestilling og afbestilling af borgerkørsler.

Dine primære opgaver vil som udgangspunkt være:

  • Booke aftaler med borgere i terapeuternes kalendere
  • Tage imod afbud fra borgere
  • Bestille kørsel til træning assisteret af robotten.
  • Tage imod sygemeldinger fra medarbejdere
  • Ændre og aflyse borgeraftaler hos sygemeldte medarbejdere
  • Støtte borgerne i brug af selvbetjeningsløsninger

Derudover vil du, i samarbejde med det øvrige team, varetage administrative opgaver for lederteamet og kolleger i Træning og Sundhed:

  • Sørge for varebestilling
  • Betale regninger i KMD Opus
  • Indhente refusion, f.eks. af fritvalgsborgere i kommunale træningsforløb
  • Udbetaling af kørselsgodtgørelse til borgere
  • Opdatering af vores hjemmeside og sundhed.dk
  • Redigering af indholdet på infoskærme

Vi lægger derfor vægt på en kollega der:

  • Er teamplayer, imødekommende og brænder for at give borgerne god service
  • Har en positiv og anerkendende indstilling til kolleger, borgere og arbejdsopgaver
  • Har sans for effektiv udnyttelse af faglige ressourcer
  • Trives med løbende udvikling af borgerbetjeningsopgaven, der har til hensigt at optimere arbejdsgange f.eks. understøttelse af selvbetjeningsløsninger i størst mulig udstrækning

Arbejdstid:
Du ansættes på 30 timer pr. uge med mødetid alle dage.
Din arbejdsdag starter kl. 7:15 1-2 dage ugentligt, hvor du tager imod sygemeldinger fra medarbejdere i afsnittet.
Din arbejdstid ligger primært om formiddagen i vores telefontid, men aftales nærmere med afdelingsleder og dit team.

Vi tilbyder en stilling hvor du:

  • Bliver en del af et velfungerende administrativt team med 5 engagerede og dygtige kollegaer
  • Har gode muligheder for faglig udvikling og indflydelse på opgaveløsningen
  • Bliver oplært i relevante systemer bl.a. telefonsystemet Operator, KMD Opus og journalsystemet KMD Nexus
  • Får løn efter overenskomst

Ansøgningsfrist:
Fredag d. 20/6-2025. kl. 12.
Ansættelsessamtaler afholdes: onsdag d. 25/6-2025. Samtalerne holdes på Sundhedscentret, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte, afdelingsleder Helle Bøgedal Hansen, helbha@roskilde.dk på tlf. 3016 8025 eller leder af Træningsafsnittet Christine Bodilsen på tlf. 2926 3771.

Ved ansættelse indhentes der straffeattest.

Application deadline:
20-06-2025

Arbejdstid:
30 timer ugentligt

Arbejdssted:
Æblehaven 74B, 4000 Roskilde




Kontaktpersoner:
Helle Bøgedal Hansen
Afdelingsleder
30168025

Del stillingsopslaget:


Medarbejder i Roskilde Kommune - Roskilde Kommune