Vi er en arbejdsplads med høje pædagogiske ambitioner, men samtidig en uformel tilgang til hinanden og masser af gode grin og humor i hverdagen. Vi arbejder på at skabe et samliv i Akeleje, hvor barnets stemme er vigtigst og voksne er justerende, ansvarlige og rammesættende, men altid med blik for at det skal give mening for børns trivsel.
Akeleje er et børnehus i vækst. Vi åbnede for to år siden og er nu en 4 gruppers institution. Om ca. 1 år flytter vi til en nybygget institution og vokser til 8 grupper. Derfor ansætter vi løbende pædagoger, så vi er mange nok, når vi bliver et stort børnehus. Der er derfor også mange sjove, udfordrende og spændende udviklingsprocesser foran os. Lige nu har vi brug for to pædagogere.
Vores praksis Vi er fagligt optagede af barnets initiativ, af nuet, af at skabe vigtige barndomsminder, der danner fundamentet for barnets forståelse af sig selv som individ og i et vigtigt fællesskab.
Vi har lige haft tilsyn og nogle af de observationer som træder frem, er vi stolte af kan mærkes af alle i huset, da det er vores meget klare børnesyn, at børn gør det bedste de kan, også når de voksne ikke finder det hensigtsmæssigt.
”Der observeres en positiv stemning igennem hele dagen. De voksnes interesse i børnene er tydelig og ses især i de voksnes anderkendelse af børns initiativer og inddragelse af børns perspektiver i leg og aktiviteter. Det fremhæves særligt, at der høres en positiv tone over for børn igennem hele dagen.” ”Der observeres blandt observatørerne, overvejende ikke irettesættelser eller underkendelse af børns perspektiver igennem dagen. Vi drøfter på tilsynsmødet, at den gennemgående inkluderende og anerkendende tilgang, både kommunikativt og adfærdsmæssigt, betyder at børn ikke får italesat fejl eller irettesættelser. Tilgangen understøtter psykologisk tryghed og selvværd i børnegruppen.” ”På tilsynsmødet drøftes, at børn uanset alder i Akeleje, inddrages med selvbestemmelse for egen deltagelse på tværs af vuggestue og børnehave. Selvbestemmelsen omhandler dels hvor, med hvad og med hvem man vil lege. Det observeres fx, at alle børn uanset alder, selv kan til- og fravælge om de vil lege udenfor eller indenfor og at de voksne organiserer sig herefter”. Hvad kendertegner dig? Vi drømmer om endnu en hjertevarm og ansvarlig pædagog som kommende kollega. Det er vigtigt, at du:
Engagementet, børnesyn og fælles ansvarlighed er kerneværdier på arbejdspladsen og du skal derfor kunne se dig selv som en medspiller på et hold, der gerne vil gøre en positiv forskel i mange børns liv i årene, der kommer. Du skal have lyst til at være på en arbejdsplads, hvor vi arbejder aktivt med at mobilisere psykologisk tryghed i alle kroge, så der er plads til modige handlinger med risiko for til fejl og chance for succes og udvikling.
Stillingerne er ledige på to af vores aldersintegrerede stuer hvor børnene er 1-3 år, fordi andelen af børnehavebørn i huset er stor, arbejdes en del på tværs i huset.
For begge stillinger er gældende at de kan være på mellem 34-37 timer, men mindre kan evt. forhandles, hvis det ønskes. Stillingerne er ledige nu, men vi venter også gerne på den rigtige.
Som ansat i Roskilde Kommune er der forskellige personalefordele. Eksempelvis gratis træningsfaciliteter på Rådhuset, feriehuse, kunstforening og rabatter på træningscentre. Derudover arbejdes der vedvarende på at skabe bedre rammer for pædagogers arbejde gennem bl.a. efteruddannelse, forberedelsestid, og fleksibilitet i beskæftigelsesgrader og arbejdstid.
Kontaktinformation og frister Hvis du vil vide mere om stillingen eller besøge os, kan du ringe til pædagogisk leder Tina Emborg Sørensen på 2152 3926.
Ansøgningsfristen er den 23. juni 2025. Ansøgningen sendes via søg-knappen i annoncen. Samtaler holdes i ugerne 26-27
Der indhentes referencer samt straffeattest og børneattest inden ansættelse. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem BUPL og KL.
Roskilde Kommune Roskilde Kommune er ambitiøs, når det gælder kommunens børn. Vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Vi har gennem en årrække arbejdet intensivt med at øge kvaliteten af vores dagtilbud, bl.a. gennem udvikling af nyt koncept for pædagogiske tilsyn og målrettet implementering af de styrkede pædagogiske læreplaner.
I Roskilde Kommune arbejder vi med udgangspunkt i et fælles ledelsesgrundlag og en personalepolitik, hvor vi bl.a. vægter tillid, samspil og ordentlighed som grundlag for vores adfærd. Roskilde Kommune har røgfri arbejdstid.
Du kan finde mere om Roskilde Kommune her: http://www.roskilde.dk og læse om vores Børne- og Ungepolitik her