Kostfaglig eneansvarlig søges til Børnehuset Kongehøjen

Brænder du for at lave sund og ernæringsrigtig mad til børn og trives du ved at være omgivet af livlige og glade mennesker – så er det måske dig vi søger.

Her i Børnehuset Kongehøjen mangler vi en kostfaglig eneansvarlig, 28 timer ugentligt, der kan lave mad til vores 1 vuggestuegruppe og 2 børnehavegrupper.

I Børnehuset Kongehøjen arbejder vi målrettet med vores måltidspædagogik og det forventes, at du samarbejder med det pædagogiske personale om, at skabe et godt pædagogisk læringsmiljø omkring måltidet.

Vi vægter gode samarbejdsevner højt, da du både skal kunne samarbejde med det pædagogiske personale om måltidet, forældrene omkring det enkelte barns særlige behov, dine køkkenkollegaer i område vest – og ikke mindst, alle børnene, der gerne vil hjælpe til.

Hos os får du har ansvaret for at:

  • Lave formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad fra bunden, ud fra gældende retningslinjer om kost til børn i dagtilbud.
  • Udarbejde madplaner.
  • Bestille varer.
  • Registrere og følge op på egenkontrol i køkkenet.
  • Rengøre køleskabe, ovn, opvask m.m.
  • At overholde madbudgettet i samarbejde med ledelsen.

Vores forventninger til dig som kollega og medarbejder er:

  • At du har en køkkenfaglig uddannelse og gerne at du har erfaring med at lave mad i daginstitution.
  • At du kan give sparring om kosten til kollegaer og forældre.
  • At du kan modtage feedback fra det pædagogiske personale, om hvad mad børnene godt kan lide at spise og hvordan maden bedst præsenteres for børnene.
  • Du er dedikeret til at lave god og velsmagende mad fra bunden af, så vidt muligt, friske råvarer.
  • At du er selvstændig, struktureret og tager ejerskab over din hverdag.
  • At du har en positiv tilgang til arbejdet.
  • At du arbejder aktivt med Børnehusets samarbejdsaftale.
  • At du deltager aktivt i fælles køkkenmøder med de andre kostfaglige medarbejdere i område vest og Roskilde Kommune.

Stillingen ønskes besat d. 1. august 2025 eller snarest derefter. Der er ansøgningsfrist mandag d. 26. juni 2025 kl. 12.00 og samtalerne afholdes ugen efter i perioden fra d. 30. juni - 4. juli 2025. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest, samt tages referencer.

Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mikkel Dencker Samson på tlf. 4631 4860 hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen eller ønsker en rundvisning.

Du kan læse mere om Børnehuset Kongehøjen her: Børnehuset Kongehøjen - Roskilde Kommune

Application deadline:
26-06-2025

Arbejdstid:
28 timer pr. uge

Arbejdssted:
Galpestykket 555, 4000 Roskilde




Kontaktpersoner:
Mikkel Dencker Hansen
Pædagogisk leder
20870779

Del stillingsopslaget:


Medarbejder i Roskilde Kommune - Roskilde Kommune