Fællesskabende pædagogmedhjælper søges til Viby Skoles SFO

Vil du være med til at give børn en god fritid? Har du ikke glemt, hvordan man leger og kan give det videre? Så er det måske dig vi søger?

Vi ønsker os, at du: 

  • Selvstændig og initiativrig.
  • God til at igangsætte aktiviteter, hvor børnenes behov og ønsker er i centrum.
  • Er nærværende, omsorgsfuld og god til at skabe relationer.
  • Udviser fleksibilitet i både arbejdstid og opgaver
  • Er mødestabil
  • Brænder for udeliv, bevægelse, kreative aktiviteter eller …..

Vi tilbyder:

  • Gode fysiske faciliteter og mulighed for højt til loftet
  • En mangfoldighed af dygtige og dejlige børn og samarbejdsvillige forældre
  • Engagerede kollegaer
  • Ugentlige teammøder
  • Tværfagligt samarbejde
  • Arbejde i årgangsteam
  • Indflydelse på hverdagens indhold
  • Mødetid mellem 06.15 og 17.00 alle dage.

Kort om Viby Skole og SFO: 

Viby skole og SFO har ca. 530 elever, hvoraf pt. 225 er indmeldt i SFO. Vi er matrikelopdelt folkeskole beliggende i Viby Sjælland i den sydlige del af Roskilde Kommune. På afd. Ørstedvej er 0. - 5. klasse + SFO +mellemform + gruppeordning og på afd. Bueager (6. - 9. klasse + gruppeordning).
Vi bor i et naturskønt område, kun 8 minutters gang fra stationen. Viby Sjælland i den sydlige del af Roskilde Kommune. SFO’en har selvstændige lokaler, 1 minihal, 1 gymnastiksal og et stort udeområde med bålhytte, sportsplads og egen skov.

Vi arbejder med afsæt i Roskilde Kommunes pejlemærker for “Det gode børneliv i SFO”. Det betyder, at alle børn indgår i fællesskaber, også på tværs af klasser og årgange. Det betyder også, at børnene oplever, at de inddrages og er med til at bestemme, hvad der skal foregå i SFO-tiden.

I SFO’en er der forskellige typer aktiviteter. Der er plads til, at børnene kan fordybe sig, lege og være fysisk aktive. De voksne deltager og er engagerede sammen med børnene for at skabe det gode børneliv. De motiverer og vækker børnenes nysgerrighed for at lære og lege.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 30 timer. Ansøgningsfrist 1. august 2025.

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 32. Tiltrædelse hurtigst muligt. 

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Der indhentes referencer, straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Ønsker du at høre mere om stillingen:

Kontakt pædagogisk leder Stina Rosenborg på tlf. 21 31 63 40.

Læs mere:

Læs mere om Viby skole på vores hjemmeside: Viby Skole

Læs mere om Roskilde Kommunes arbejde med stærke fællesskaber: Stærke fællesskaber for alle børn og unge - Roskilde Kommune

Application deadline:
01-08-2025

Arbejdstid:
30 timer

Arbejdssted:
Viby Skole




Kontaktpersoner:
Stina Rosenborg
Pædagogisk leder
21316340

Del stillingsopslaget:


Medarbejder i Roskilde Kommune - Roskilde Kommune