Brænder du for at skabe faglig kvalitet og trivsel i hverdagen – både for beboere og medarbejdere? Har du erfaring med komplekse borgerforløb og en stærk sundhedsfaglig profil? Så er det måske dig, vi søger til en vigtig ledelsesrolle på botilbuddet Lindelunden.
Hverdagen som afdelingsleder på Lindelunden
Som afdelingsleder på Lindelunden får du en hverdag, hvor du både arbejder tæt med mennesker og sætter retning. Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam og får ansvar for det sundhedsfaglige område i et tværfagligt hus med høj faglighed og varme i væggene.
Du vil dagligt samarbejde med engagerede medarbejdere, sygeplejersker, læger, terapeuter og eksterne samarbejdspartnere – og ikke mindst med beboerne selv. Du har en vigtig rolle i at sikre struktur, overblik og kvalitet i opgaveløsningen, hvor faglighed, værdighed og relationer er i centrum.
Du vil få ansvar for KMD Opus Vagtplan og planlægning af bemanding i et hus, hvor arbejdsmiljø, trivsel og fleksibilitet prioriteres højt. Du bliver ikke alene – her står vi sammen om opgaven.
Om Lindelunden
Lindelunden er et botilbud efter §105, stk. 2, herunder §83-85 beliggende naturskønt i Trekroner tæt ved offentlig transport. Huset rummer 48 boliger til mennesker i alderen 35-85 år med psykisk og social sårbarhed, ofte kombineret med somatiske udfordringer.
Vi er organiseret i fire teams, der hver har ansvar for 12 beboere. Der arbejdes tværfagligt med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og pædagoger i et miljø præget af samarbejde, fællesskab og faglig refleksion. Vi vægter beboeroplevet livskvalitet højt og arbejder aktivt med involvering og mening i hverdagen – både for beboere og medarbejdere.
Om stillingen
Du vil indgå i et tæt samarbejde med en afdelingslederkollega, som har ansvar for det pædagogiske område og personaleledelsen. Din rolle har fokus på:
Vi leder efter dig, som:
Vi tilbyder:
Ansøgningsfrist: 10. august 2025 kl. 24.00 Spørgsmål: Kontakt tilbudsleder Lasse Borg på lasbor@roskilde.dk eller telefon 2426 5879 (efter den 17. juli mellem kl. 9.00-12.00 på hverdage) Samtaler afholdes: 21. august 2025 mellem kl. 8.00-16.00 Du får besked om samtale senest: 13. august Tiltrædelse: 1. oktober 2025 – eller efter aftale Stillingen: 37 timer ugentligt og aflønnes efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.