To pædagogmedhjælpere søges til Børnehuset Bikuben

Vi søger to dygtige pædagogmedhjælpere til Børnehuset Bikuben. Du skal have lyst til og mod på at arbejde med en mangfoldig børnegruppe, som en del af et stort spændende hus.

Børnehuset Bikuben er et forholdsvis nyt, stort børnehus, der ligger på en dejlig grund centralt i Roskilde med stationen lige i nærheden. Vores mål er at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet, organiseret i små og meningsfulde fællesskaber for børnene, skabt af nærværende og relationskompetente voksne.

Du er vild med at arbejde med børn og du ønsker et arbejdsfællesskab med kvalitet, udvikling og samarbejde. Du er fleksibel og kan se dig selv både i børnehaven og i vuggestuen. Du er god til at strukturere en hverdag med mange skønne børn og gode kollegaer. Du er fuld af gode initiativer og kan få ting til at ske. Du sidder hellere på gulvet med børnene end på en stol. Måske drømmer du om at læse til pædagog på merituddannelse.

Den vigtigste del af vores pædagogiske fundament er relationsdannelsen og hos os begynder det med den måde vi møder børnene og hinanden på med en rolig, positiv og imødekommende fremtoning. Pædagogisk er det vigtig for os at være tydelige og skabe tryghed, vi kan lide at lege støtte børnene i det sociale samspil, så børnenes nysgerrighed på verden og hinanden vokser. Vi bestræber os på at have en åben og god kommunikation med forældre og videreformidle relevant om barnets dag. Vi er en medarbejdergruppe, der har mod på og lyst til udvikling og nytænkning, og hvor der er plads til grin og forskellighed. Vi er vokset i antal og er fortsat i gang med at udvikle vores fælles pædagogik, så du får mulighed for at være med til at sætte dit aftryk og opbygge en kultur, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden.

Det er vigtigt for os, at du har lyst til at arbejde sammen med ambitiøse og fagligt dygtige kollegaer og bidrage til et stærkt og aktivt arbejdsfællesskab og at du brænder for arbejdet med at give børn de bedste muligheder for at trives, lære og udvikle sig.  

Send gerne en kort ansøgning, hvor du beskriver hvad du kan bidrage med til Børnehuset Bikuben. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men det kan forhandles.

Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest, samt referencer fra tidligere arbejdsplads.

Ansøgningsfrist d. 25. juli 2025, kl. 12.
Stillingerne ønskes besat senest d. 1. august eller snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.  

Kontakt pædagogisk leder Karen Thingstrup på mail: karenth@roskilde.dk 

Application deadline:
25-07-2025

Arbejdstid:
37 timer ugentligt

Arbejdssted:
Køgevej 106, 4000 Roskilde




Kontaktpersoner:
Karen Thingstrup
Pædagogisk leder
21604284

Del stillingsopslaget:


Medarbejder i Roskilde Kommune - Roskilde Kommune