Vi søger 1-2 udekørende rengøringsmedarbejdere, der i perioder, kan indgå i helhedsplejen hos borgerne ved behov.
Dit primære fokus vil være på rengøring i borgerens hjem, men ved behov, kan du aktivt deltage i helhedsplejen.
Du vil få en grundig oplæring og der vil på sigt være mulighed for at blive en del af hjemmeplejen, skulle du få interesse for faget.
Det er ofte dig, som kun kommer i hjemmet og derfor er dine observationer vigtige for hjemmeplejen. Du deltager derfor, på lige fod, også i koordinering, triage og tværfaglige fællesmøder i mini teamet.
Du skal have flair for at tale med vores borgere. Du har empati og forståelse for vores kerneopgave
Vi tilbyder:
Vi forventer:
Lidt om os:
Vi er en udekørende hjemmepleje gruppe med base på Dronning Margrethes vej 28 i Roskilde tæt på Roskilde station og Folkeparken. Du ansættes med henblik på at arbejde ud fra Dronning Margrethesvej 28, 4000 Roskilde. Distrikt Nord, som Centrum 1 er en del af, er delt op i 4 områder: C1 dækker Centrum af Roskilde, HHK1 dækker Himmelev, Gundsømagle og Ågerup, HHK2 dækker Himmelev og Trekroner, Jyllinge dækker Jyllinge by. Du bliver en del af Centrum 1, som har 3 mini teams. I hvert mini team er der tilknyttet 8-12 medarbejdere af forskellige faggrupper i hvert område. Vi har primært cykelruter, så kørekort ikke er et krav. Vores mini teams giver os muligheden for en ny og forbedret måde at samarbejde på, hvor vi har fokus på borgeren, således de modtager den bedste mulige pleje. Vi har kvalitet og trivsel er i højsædet med en rehabiliterende, værdig og omsorgsfuld hverdag for vores borgere og pårørende. Der er fokus på faglighed og samarbejde, så vi sammen skaber et godt miljø for vores borgere, deres pårørende samt vores kollegaer. Vi er gode til at hjælpe på tværs i huset.
Der afholdes faglig koordinering med teamet hver morgen samt til frokost, hvor borgernes sundhedsfaglige status tages op i et tværfagligt samarbejde. Vi modtager en del sundhedslovsindsatser fra sygeplejen, så dette skal have din interesse. Vi sørger selvfølgelig for, at du får de rette kompetencer. Derudover vil du også have afsat tid til dokumentation. Vi udfører helhedspleje hos borgerne, så al din faglighed og kompetencer kommer i spil.
Vi er en mangfoldig gruppe i rivende udvikling med engagerede medarbejdere, der brænder for at udføre arbejdet med borgerne. Vi har let til smil og latter, bruger hinanden til at sparre med og lærer af hinanden som kollegaer.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest ved ansættelse. Læs om hjemmeplejen på kommunens hjemmeside: https://hjemmeplejen.roskilde.dk/da-dk/forside/
Stillingerne ønskes besat snarest og senest 5. januar 2026. Din motiverede ansøgning skal være modtaget senest 7. november 2025. Der vil blive indkaldt til samtaler løbende, dog senest i ugerne 47 og 48.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Steen Nielsen på steensn@roskilde.dk