Vil du være med til at reducere ulighed i sundhed og skabe stærkere fællesskaber i Roskildes almene boligområder? Har du erfaring med projektledelse, samskabelse og tværsektorielt samarbejde? Så har vi et spændende job til dig.
Om Byens Haver Byens Haver er et område i Roskildes sydvestlige del, som gennemgår en transformation med fokus på fællesskab, sundhed og trivsel. Området dækker blandt andet et af Roskildes største almene boligområder og er karakteriseret ved høj grad af social ulighed i sundhed og trivsel. Sammen med Boligselskabet Sjælland er Roskilde Kommune i gang med flere tiltag, der skal reducere denne ulighed.
Vi søger nu en projektleder til at stå i spidsen for dette arbejde.
Om stillingen Som projektleder bliver du organisatorisk forankret i Roskilde Kommune, Sekretariatet for Social, Job og Sundhed. Du får ansvar for at lede projektet ”Byens Haver – lokal sundhed, trivsel og sammenhængskraft”. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
Projektledelse: Du vil få overordnet ansvar for projektets fremdrift, styring og rapportering, herunder koordinering af samarbejdet mellem medarbejdere fra kommunale forvaltningsområder, Boligselskabet Sjælland, civilsamfundsaktører og forskningspartnere. Du vil sammen med projektlederen fra Byens Haver og Havehuskoordinatoren planlægge og sikre koordinering af indsatserne i området.
Udvikling og gennemførelse af sundhedsfremmende initiativer og styrkelse af nære sundhedstilbud: Som projektleder vil du bidrage til etablering og afprøvning af lokale kommunale sundhedstilbud i samarbejde med regionen og civilsamfundet. Der vil være særligt fokus på at øge beboernes sundhedskompetence, trivsel og deltagelse i de nære sundhedstilbud gennem rekruttering og uddannelse af sundhedsformidlere og via aktiviteter og rådgivning i ’Havehuset 1.0’.
Samskabelse og dokumentation: Sikre tæt forankring af beboernes ønsker og behov samt dokumentere erfaringer med henblik på at udvikle en model for styrket sundhed og trivsel, som kan implementeres i andre boligområder.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med:
Vi søger dig, der:
Vi tilbyder:
Praktisk: Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men kan efter aftale justeres. Ansættelsen er tidsbegrænset frem til projektets afslutning (31. december 2028). Din lokale arbejdsplads vil være delt mellem Havehuset i Æblehaven og Rådhuset, med organisatorisk forankring i Roskilde Kommunes Sekretariat for Social, Job og Sundhed. Du vil komme til at referere til Leder af Sundhedsfremme & Forebyggelse, Ida Hvitved.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Ansøgningsfrist: Mandag den 6. april 2026 kl. 23.59. Der vil være ansættelsessamtaler den 9. og 10. april samt mulighed for 2. samtaler d. 16. april.
Tiltrædelse: 1. juni 2026 eller snarest herefter
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne-Louise Bjerregaard på tlf. 3084 1317.
Ansøg nu, og vær med til at fremme lighed i sundhed i Roskilde!