Afdelingsleder for indskoling og SFO til mindre skole med stærkt fællesskab

Brænder du for at skabe trygge, udviklende fællesskaber for børn i indskolingen og SFO’en?

Er du en handlekraftig og systematisk leder, der samtidig er imødekommende og formår at engagere både medarbejdere, børn og forældre?

Vores dygtige indskolings- og SFOleder har valgt at gå på pension og derfor søger vi hendes afløser til vores ledelsesteam og dejlige skole.

Om skolen

Lindebjergskolen er Roskildes klimaskole med særligt fokus på klima og bæredygtighed. Skolen ligger i fantastiske grønne omgivelser. Vi er tæt på skov, mark og fjord. Her er trygt, trivsel og masser af plads til leg og udendørsaktiviteter. Vi er en mindre folkeskole med ca. 250 elever og 35 medarbejdere, tæt forankret i lokalmiljøet.

Vi arbejder målrettet på at skabe en skole med et stærkt fællesskab, hvor samarbejdet mellem skole, SFO, forældre og elever er bærende for skolens praksis og børnenes trivsel og udvikling.
Vores værdier er nysgerrighed, tillid, fællesskab og faglighed – og de er ikke kun ord på papir, men noget vi hver dag forsøger at omsætte til praksis i mødet med børn og voksne.

Vi står midt i en vigtig udvikling hvor vi arbejder strategisk med Roskilde Kommunes vision om at flere børn skal lykkes i almen. Det betyder at der er iværksat kompetenceudviklingsforløb for vores medarbejdere inden for flere områder herunder NEST inspirerede pædagogikker, og Leg og Nærvær i SFO’en. Samtidig har vi indrettet nye læringsmiljøer til vores mindste i 0.-1. klasse. Alt sammen med det formål at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn både i sociale og faglige fællesskaber. 

Stillingen

Som afdelingsleder for indskoling og SFO får du det pædagogiske og daglige ledelsesansvar for omkring 17 personaler og 125 elever. Du bliver en del af et ledelsesteam på tre personer, hvor du får stor indflydelse på skolens samlede udvikling. Som ledelsesteam vægter vi samarbejde, sparring og fælles refleksion højt.

Dine primære opgaver vil bl.a. være at:

  • lede og udvikle indskoling og SFO i tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam
  • være en synlig og nærværende leder for medarbejderne – både i skole- og SFO-tid
  • sikre en tydelig struktur og systematik i hverdagen, så der skabes ro og retning for børn og medarbejdere
  • arbejde med trivsel, læring og udvikling i et helhedsperspektiv – før, i og efter skoletid
  • personaleledelse af de 17 medarbejdere i indskoling og SFO
  • understøtte et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældre
  • bidrage aktivt til det tværfaglige samarbejde og skolens fortsatte udvikling.

Din profil

Vi lægger vægt på, at du:

  • har lærerfaglig eller pædagogisk baggrund med erfaring fra skole/SFO samt ledererfaring
  • er handlekraftig og kan omsætte beslutninger til konkret praksis
  • er engagerende og formår at motivere og involvere medarbejdere, så I og vi skaber udvikling sammen
  • arbejder systematisk, har styr på drift og opgaver og kan skabe overblik for andre
  • er imødekommende og relationskompetent – både over for børn, medarbejdere og forældre
  • trives i et tæt samarbejde i et lille ledelsesteam, hvor ledelse er et fælles ansvar
  • leder med nysgerrighed og en undersøgende tilgang, hvor du er åben for nye perspektiver 
  • ønsker at være tæt på medarbejderne i hverdagen – både fagligt og menneskeligt.
  • er vedholdende og bevarer roen – også når tingene bliver svære

Vi tilbyder

  • en overskuelig skole med ca. 250 elever og korte veje mellem beslutning og handling
  • et engageret personale, der vil deres fag og børnene
  • et tæt og tillidsfuldt ledelsesteam på tre personer
  • mulighed for at sætte tydeligt præg på udviklingen af SFO og indskoling
  • en hverdag præget af humor, tillid og samarbejde.

Det praktiske

Har du lyst til at kigge forbi, inden du ansøger, inviterer vi gerne på en kop kaffe. Du er også meget velkommen til at kontakte skoleleder Kasper Kerndrup på tlf. 2490 3207, eller afdelingsleder 5.-9. årgang Maria Hovard 2021 4135, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om stillingen.  

Stillingen er på fuld tid og med ansættelse pr. 1/6 2026, hvor du vil have en måneds overlevering med Hanne, som er nuværende leder.

Vi afholder to samtaler, henholdsvis d. 15. april og d. 23. april.

I mellem 1. og 2. samtale vil du få udarbejdet en ledelses/adfærdsprofil (PTP) og blive inviteret til en samtale med HR på Roskilde Rådhus. 

Ansøgningsfrist: onsdag 12. april 2026 kl. 12. Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest, samt referencer i forbindelse med ansættelsen.

Application deadline:
12-04-2026

Arbejdstid:
fuld tid

Arbejdssted:
Lindebjergskolen




Kontaktpersoner:

Del stillingsopslaget:


Medarbejder i Roskilde Kommune - Roskilde Kommune