Vi søger en matematiklærer til vores modtagelsesklasser. Du skal undervise nyankomne elever i matematik, som er begyndere eller fortsættere på dansk. Det betyder, at du skal kombinere din faglige matematikundervisning med undervisning i basisdansk og have øje for, at eleverne både lærer matematik og dansk sprog i dine timer. Du må gerne have en undersøgende tilgang til matematik og tilpasse læremiddel og arbejdsform til elevgruppen og dit valgte fokus for undervisningen. Dit skema vil indeholde 1-2 matematikhold i vores mellemtrinsklasse eller udskolingsklasser. Skriv i din ansøgning, hvilke fag du vil kunne varetage ud over matematik, og så pusler vi skemaet færdigt efter kvalifikationer. Naturfag, n/t, samfundsfag/historie, idræt er oplagte mulige fag, men andre fag kan også være interessante. Du må meget gerne have erfaring med dansk som andetsprog og flersprogede elever, og ellers hjælper vi dig godt i gang.
Dit skema vil i kommende skoleår være i vores modtagelsesklasser på mellemtrin og/eller udskoling med tilknytning til et primært modtageklasseteam afhængig af din fagkombination. Du vil i de fleste timer have en fagmakker, som har haft faget før i klassen, og hvor I aftaler undervisningsdifferentiering og holddeling. I vores overbygning fører vi elever til eksamen og/eller samarbejder tæt med lærere i almenklasserne omkring eksamen og delvis indslusning. Vi har også brobygningsarbejde med ungdomsuddannelser.
Eleverne kan være helt nye på dansk eller kan have været i Danmark i op til to år. Vi har elever fra hele verden, og nogle elever har en solid skolebaggrund, og andre elever har meget sparsom skolegang, før de kom til Danmark.
Du ansættes til at være en del af Læringscenter for dansk som andetsprog, som underviser i modtagelsesklasserne i Roskilde Kommune. Modtagelsesklasserne er placeret på Hedegårdenes Skole. Vi har modtagelsesklasser til indskoling, mellemtrin og udskoling og en udgående DSA-funktion, som vejleder lærere på andre skoler. Har du interesse og kvalifikationer til at vejlede andre lærere i dansk som andetsprog, så kan du også på sigt blive en del af denne funktion.
Vi søger en fagligt dygtig, ambitiøs og udviklingsorienteret lærer og forventer, at du:
Til gengæld kan vi tilbyde:
Aflønning efter gældende overenskomst.
Du kan få flere oplysninger ved at ringe til Mirjam Lehmkuhl, afdelingsleder for modtagelsesklasserne (Læringscenter for dansk som andetsprog) tlf.: 4046 2489. Hvis det er i skolernes påskeferie, så send en sms med dit navn, og så ringer jeg tilbage.
Vi søger 1 fuldtidsstilling. Stillingen er til besættelse 1. juni 2026 eller frem mod sommerferien og senest med start 1. august 2026.
Ansøgningsfristen er mandag 13. april kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag 15. april fra kl. 15.30. Vedlæg eksamenspapirer i din ansøgning.
Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer samt straffe- og børneattest.