Viby Skole er en folkeskole i Roskilde Kommune med ca. 530 elever. Vi søger en afdelingsleder, der skal være en aktiv og proaktiv medspiller i skolens udvikling hen imod en tryg, glad og professionel skole for alle Viby-børn. Hvis du har den rette uddannelse og erfaringer med ledelse, kan det være dig.
Viby Skole er den eneste folkeskole i Viby Sjælland, en dynamisk og familievenlig stationsby med ca. 5.000 indbyggere. Skolen er en fusioneret skole med afdelinger på Bueagervej og Ørstedvej. Du får som afdelingsleder din hverdag på afdeling Ørstedvej.
Fusionen af de to tidligere skoler er ved at være på plads. Der skal fortsat arbejdes med at skabe den fælles identitet for hele skolen. Du skal med klare krav og forventninger til dine medarbejdere medvirke til, at den samlede ledelse af skolen fremstår som proaktiv, tydelig og stabil.
Det er en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse 1. august 2026. Løn og ansættelsesvilkår forhandles med den forhandlingsberettigede organisation. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Ansøgningsfristen er 7. juni 2026. Første samtale om stillingen er 11. juni, anden samtale 16. juni 2026 (begge dage om eftermiddagen eller om aftenen).
Der vil være test af kandidater, der går videre til anden samtale. Du modtager en tilbagemelding på din test i forbindelse med anden samtalerunde. Du skal altså være forberedt på et hektisk forløb mellem første og anden samtale.
Testen der anvendes i ansættelsesprocessen er en MPA-profil. Test og forløb forestås af to konsulenter fra Ledelsens Rum.
Det forventes, at du besøger skolen inden ansøgningsfristen. Aftal nærmere med skoleleder Jens Nellemann Charpentier herom på tlf. 20 25 38 72 eller på mail jennch@roskilde.dk. Du kan også få yderligere oplysninger om stillingen ved at henvende dig til ekstern seniorkonsulent Ulla Blom (tlf. 25 16 94 06, mail ullablom@outlook.dk) eller ekstern seniorkonsulent Erik Pedersen (tlf. 51 63 11 43, mail erik75@outlook.dk).