Vores nuværende studentermedhjælper stopper, da hun er blevet færdig med sin uddannelse, og vi har derfor brug for DIG!
Så er du god til at holde styr på detaljerne, arbejder du struktureret, og kunne du tænke dig at få erfaring i en kommune, er studiejobbet hos Kultur, Bibliotek og Idræt i Roskilde Kommune måske lige noget for dig.
I arbejdet kommer du helt tæt på udviklingen af kultur- og foreningslivet i Roskilde Kommune, og du bliver en del af en afdeling, der samarbejder tæt med både kolleger på rådhuset og lokale institutioner og foreninger.
Du vil blive en del af et administrativt team, der består af fire fastansatte og en kontorelev, og hvor samarbejde på tværs er en naturlig del af hverdagen. Din primære opgave er at understøtte teamets opgaver, hvor du blandt andet vil arbejde med udvikling, analyser og andre administrative opgaver. Du får derfor god indsigt i kultur- og foreningslivet i Roskilde Kommune.
Dine opgaver kan være:
Hos os bliver du en reel del af afdelingen, og du får ansvar og erfaring, som du kan tage med dig videre. Vi har en afslappet omgangstone, og vi prioriterer både samarbejde og det sociale fællesskab i hverdagen.
Du vil komme til at arbejde på Roskilde Rådhus, der ligger tæt på centrum og et rigt kulturliv, samt tæt på stationen. Her er der også træningsfaciliteter og en god kantine. Du har også mulighed for at blive en del af trivselsgruppen i afdelingen, der planlægger sommerfest, julefrokost og andre spontane, sociale arrangementer.
Vi forventer, at du kan starte i august.
Din ugentlige arbejdstid er på 10-15 timer, og arbejdstiden aftales, så det passer til dit studie.
Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest og referencer inden ansættelse.
Roskilde Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Lisbeth Rosenørn, lisbethro@roskilde.dk, 29356137.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest onsdag 17. juni, og vi forventer at afholde samtaler i mandag og tirsdag i uge 26.