Vil du være en uundværlig ressource for vores beboere og en stærk faglig sparringspartner for dine kollegaer? Så er det måske lige dig vi søger.
Brænder du for sygepleje, hvor du virkelig kan gøre en forskel i det nære og personcentrerede forløb og kan du se dig selv være den faste, trygge base for vores beboere i nattens timer? Så læs videre nedenfor.
Som nattevagt på plejecentret bliver du en central nøgleperson, der sikrer kontinuitet, høj faglighed og tryghed for vores beboere igennem døgnets mørke timer. Du vil arbejde tæt sammen med erfarne social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.
Vi er en afdeling hvor vi er stolte af vores fag. Vi arbejder ud fra tankegangen `kontakt før opgave´, og har fokus på brugen af den personcentreret omsorg - så hvis du er klar til at blive en del af et fagligt stærkt fælleskab hvor personcentreret omsorg er i højsædet, så søg stillingen her hos.
Vi er en afdeling med 16 beboere. Beboergruppen er yngre - alle med erhvervet hjerneskade. På Trekroner Plejecenter lægger vi vægt på, at beboere og pårørende skal opleve Trekroner, som et trygt, godt og aktivt sted at leve og bo. Det er beboerens hjem og vi tager afsæt i, hvad der er vigtig for beboerne - dette er styrende for al pleje og omsorg, der ydes til den enkelte. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor vi har fokus på den enkeltes beboers forudsætninger, ressourcer og behov.
Ønsker du yderligere information? Hvis du ønsker yderligere information om jobbet eller har brug for at komme forbi og se hvor vi er, kan du rette henvendelse til afdelingsleder Sabine Bak på sabbak@roskilde.dk eller på tlf.: 30 84 14 94.
Stillingen er på 28 timer ugentligt, og er til besættelse snarest og gerne d. 1. juli 2026. Ansøgningsfristen er den 10. juni 2026 kl. 12.00 – samtaler afholdes løbende. Løn- og ansættelsesvilkår tager afsæt i den gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelse.
Hvis du vil vide mere om plejecenteret, kan du finde os på Facebook eller på vores hjemmeside http://www.plejecentertrekroner.roskilde.dk – og læg lige mærke til, at vi kun ligger 5 minutter væk fra Trekroner Station.