Brænder du for det gode børneliv, stærke fællesskaber og nærværende pædagogik i børnehøjde? Er du nyuddannet eller fyldt med erfaring? Har du blik for børn i udsatte positioner, og lyst til at bidrage med faglig refleksion, struktur og overblik i en engageret personalegruppe?
Børnehuset Tusindfryd ligger i naturskønne Jyllinge tæt ved fjorden, fordelt på to hyggelige matrikler med kun 300 meter imellem. Vi er et børnehus med både vuggestue og børnehave – og stort hjerterum. Stillingen er placeret i børnehaven.
Du bliver en del af en mangfoldig personalegruppe, hvor vi værdsætter forskellighed i alder, erfaring og køn. Sammen arbejder vi for at skabe trygge, udviklende og legende læringsmiljøer for alle børn. Vi er et hus med plads til nye ideer og pædagogisk engagement, og en leder, der har fokus på arbejdsglæde, trivsel og udvikling.
Vi er desuden udvalgt til at være en del af projektet "Alle Børns Dagtilbud". De næste 4 år skal vi derfor samarbejde med blandt andre professionshøjskolen Absalon og Playful Learning for at styrke og udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Dette betyder, at du bliver en del af et udviklingsorienteret miljø, hvor leg, læring og pædagogisk nysgerrighed går hånd i hånd.
Vi søger en pædagog, der:
Stillingen er på mellem 33-37 timer om ugen afhængig af dit eget ønske om beskæftigelsesgrad.
Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Joy Holmberg-Pedersen, pædagogisk leder, på 2146 5136. Vi vil gerne vise dig rundt i forbindelse med din ansøgning.
Ansøgningsfrist fredag d. 12.6. kl. 12.00. Vi holder løbende samtaler.
Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest samt referencer. Løn er efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tusindfryd er del af Roskilde Kommunes område Nord som består af 6 børnehuse. Som nyansat har vi flere tiltag, der kan være med til at give dig en god start. Vi tilbyder bl.a. tæt dialog med din leder eller faglige fyrtårn og du vil få mulighed for en gåtur med din arbejdsmiljørepræsentant. Vi opfatter det med andre ord, som en fælles opgave at klæde dig godt på til arbejdsfællesskabet i Tusindfryd.