Til Roskilde Kommunes rådhuskantine søger vi en faglært kok på fuld tid. Vi har travlt – på den gode måde – og serverer dagligt frokost for op mod 600 gæster. Derudover betjener vi kommunens medarbejdere, politiske udvalg, mødedeltagere og rådhusets mange øvrige gæster.
Du bliver en del af et engageret kantineteam med 6 kreative kokke og 4 dygtige servicemedarbejdere. Vores fælles udgangspunkt er enkelt: Maden skal smage godt, råvarerne skal være i orden, og gæsterne skal opleve høj kvalitet og god service.
Vi arbejder målrettet med grøn omstilling og bæredygtig madproduktion. Det betyder blandt andet, at vi har fokus på sæsonens råvarer, mere klimavenlige måltider, økologi, lokale produkter, mindre madspild og på at reducere klimaaftrykket fra kommunens fødevarer. Derfor søger vi en kok, der har lyst til at være med til at udvikle fremtidens kantinemad i en kommunal hverdag.
Hos os bygger den gode arbejdsdag på samarbejde, ansvar og godt humør. Vi hjælper hinanden, arbejder tæt sammen og tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab – også når tempoet er højt.
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt mandag-torsdag kl. 7.00-14.30 og fredag kl. 7.30-14.30.
Har du passion for dit fag, og har du lyst til at arbejde i et inspirerende, åbent og travlt miljø med fokus på gode råvarer, grøn mad, kvalitet og godt samarbejde? Så kan du blive en del af et stærkt team i Roskilde Kommunes rådhuskantine.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Kian Bjødstrup på telefon 2367 0668.
Ansættelse pr. 1/8-2026 eller efter aftale.
Send din ansøgning, dit CV og kopi af svendebrev senest 16/6-2026. Bemærk: ansøgning skal foregå via linket på kommunens hjemmeside. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag d. 23/6-2026.
Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Vi indhenter også reference ved ansættelse.