Brænder du for at skabe rammerne om det gode børneliv og nyder du at arbejde med børn fra 0-6 år, så har vi måske stillingen til dig?
Vi søger en nærværende pædagogmedhjælper og stiler efter en ansættelse pr. 1. september 2026.
Vi har fokus på at få ansat den rigtige pædagog til vores børn og arbejdsfællesskab.
Brænder du for relationsarbejde og nyder du at arbejde i et miljø, hvor kerneopgaven er i fokus og vores mantra at ”børn gør det godt, hvis de kan”.
Fortrækker du at arbejde struktureret i en forudsigelig ramme, så er vi måske den helt rigtige arbejdsplads for dig.
Børnehuset Egegården er en integreret institution, fordelt på en vuggestue og to børnehavestuer, hvilket betyder at vi er et lille hus og har et tæt samarbejde på tværs af huset.
Vi har en fantastisk beliggenheden midt i Himmelev med skole, heste og grønne arealer i nærområdet.
Vi arbejder dagligt i små børnegrupper, så vi kan være i tæt relation med alle børn og derved understøtte alle børns udvikling. Den ledige stilling er til huset, men du vil blive primærpædagogmedhjælper i vuggestuen sammen med en pædagog, en PGU og en pædagog i flexjob og 14 herlig børn.
Generelt for huset arbejder vi med børnesynes ”børn gør det godt, hvis de kan”. Vi har relationerne i kernefokus og forsøger altid at skabe rammer for at se, høre og prøve at forstå alle børnenes intentioner. Du får derfor chancen for at være med til at udforme pædagogiske læringsmiljøer og omsætte dem til dagligdagens rutiner og aktiviteter i et miljø, hvor vi bestræber os på at følge børnenes spor.
Vi lægger vægt på, at vores kommende kollega skal have gåpåmod, overblik og være god til at medinddrage børnenes perspektiver samt være i børnehøjde. Vi har brug for en pædagog, der kan være med til at styrke børnene sprogligt, socialt, og følelsesmæssigt, og som sætter den upåagtede læring i centrum.
Om du er nyuddannet eller har erfaring betyder ikke det store, så længe du er har ambitioner på børnenes vegne og brænder for det gode børneliv og børnemiljø.
Vi ser meget gerne, at du besøger os, så kontakt gerne pædagogisk leder Maria Norup Ullergaard på 24625662 for yderligere aftale – eller hvis du har brug for at vide mere om stillingen.
Søg stillingen senest kl. 12:00 fredag d.24. juli 2026.
Ansættelsessamtalerne vil finde sted 28. juli 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
I Roskilde Kommune indhentes straffeattest og børneattest, samt referencer, i forbindelse med ansættelsen.