Brænder du for dét, at gøre en forskel for vores somatiske og neurologiske borgerforløb? Er du god til at bevare overblikket og støtte borgerne i deres rehabiliteringsproces? Synes du at det er fagligt spændende, at få vendt akutte og komplekse borgerforløb til rehabiliteringsforløb? Så er denne stilling måske noget for dig!
Akutpleje og Rehabilitering Roskilde søger en sygeplejerske i dag/aftenvagt i 32-37 timer ugentligt, med weekendvagt.
Vi er en rehabiliteringsafdeling med 22 pladser, fordelt med ca. 15 almen og ca. fem neurologiske pladser. Vi brænder alle for den rehabiliterende tilgang og sætter en dyd i at give borgerne de bedste rehabiliteringsforløb som muligt.
Vi holder til på første sal på Plejecenter Hyrdehøj. Vi er en tværfaglig medarbejdergruppe med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Vi har et rigtig godt samarbejde med fagligheden som vores fælles omdrejningspunkt, og nok så vigtigt har vi det godt med hinanden.
Borgerene, vi arbejder med, kommer oftest direkte fra sygehuset. I Akutpleje og Rehabilitering er vi fagligt ambitiøse og målrettede for at hjælpe borgernes bedst muligt videre. Det sikrer en kontinuerlig kompetenceudvikling og et højt fagligt niveau. Vi er stolte af vores arbejde og de resultater, vi skaber sammen med borgerne.
Ansøgningsfristen er den 14. juli 2026, kl. 23.00.
Du får løn efter gældende overenskomst. Der er en forhåndsaftale om tillæg ved ansættelse i døgnrehabilitering. Inden ansættelse i Roskilde Kommune indhentes straffeattest og referencer.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til at komme forbi, kan du kontakte afdelingsleder Eva Juhl på tlf. 3053 2208.
Vi glæder os til at høre fra dig!