Ser du dig selv som en ansvarsbevidst, aktiv og anerkendende person? Kan du bidrage positivt ind i et forpligtende arbejdsfællesskab, og har du lyst til at være en del af børnenes hverdag på tværs af huset? Så er du måske vores nye flyver i Børnehuset Frejas Have.
Børnehuset Frejas Have er en integreret institution, som består af to vuggestuegrupper, to mellemstuegrupper med børn fra ca. 2,9-4,5 år samt en storegruppe i Jættestuen på Fynsvej med førskolebørnene.
Vi søger en flyver til en begivenhedsbestemt stilling på 32 timer om ugen. Stillingen er en flyverfunktion, hvor du skal dække forberedelsestid hos det pædagoguddannede personale samt øvrig forberedelsestid i huset. Ligesom du skal dække for en medarbejder der påbegynder pædagoguddannelse. Du vil derfor blive en del af hverdagen på tværs af stuer og børnegrupper og være med til at skabe tryghed, nærvær og kontinuitet for børnene.
Vi kan tilbyde dig et job i et hus, hvor fagligheden er i højsædet. Vi arbejder med det nye børnesyn og har fokus på, at børn gør det godt, hvis de kan. Vi er bevidste om, at vi som voksne er en vigtig del af læringsmiljøet, og derfor holder vi handlemulighederne hos os. Det betyder, at vi hjælper, guider og støtter børnene med afsæt i deres behov, ressourcer og udviklingsmuligheder.
I Børnehuset Frejas Have vægter vi relationer, nærvær og fællesskab højt. Vi arbejder for at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn oplever deltagelsesmuligheder og bliver mødt med omsorg, anerkendelse og positive forventninger.
Er kærlig, omsorgsfuld, sjov og ser alle børns ressourcer. Du skal have lyst til at indgå i børnenes hverdag og kunne skabe gode relationer til både børn, forældre og kollegaer.
Da stillingen er en flyverfunktion, er det vigtigt, at du trives med en hverdag, hvor du kan være på forskellige stuer og hurtigt skabe dig overblik i nye sammenhænge.
Stillingen er en begivenhedsbestemt stilling på 32 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.
Tiltrædelse: 15/8-2026 Ansøgningsfrist: 31/7-2026 Samtaler forventes afholdt: 5/8-2026
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Beth Sørensen på telefon 2311 8784. Jeg holder ferie mellem d. 30/6 - 3/7 og igen mellem d. 13/7 - 31/7.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tid til kerneopgaven
Høj faglighed og pædagogisk kvalitet er afgørende for at lykkes med den politiske ambition om at skabe stærke fællesskaber for alle børn og unge, og det kræver tid og rum til fordybelse, refleksion og samarbejde for det pædagogiske personale. I Roskilde Kommune er det politisk prioriteret, at alle huse tildeles forberedelsestid. Forberedelsestiden skal give personalet mulighed for at arbejde mere systematisk med kerneopgaven, og samtidig skabe bedre rammer for den faglige udvikling, trivsel, arbejdsglæde og stærke fællesskaber – uden at gå på kompromis med børnetid og normering.
I Roskilde Kommune arbejder vi med stærke fællesskaber for alle børn
Roskilde Kommune er ambitiøs når det gælder kommunens børn, og vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Stærke fællesskaber er fundamentet for dette.
Vi arbejder hver dag med at udvikle en pædagogisk praksis, hvor alle børn oplever sig som en del af fællesskabet, og hvor der pædagogisk og ledelsesmæssigt er fokus på at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn.
Vores faglige afsæt bygger på et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi anerkender børns forskellighed, som en del af brede børnefællesfællesskaber. Vi er optaget af at sikre en god pædagogisk praksis i kommunes dagtilbud, hvor grænserne mellem almen og specialpædagogik udviskes i mødet med det enkelte barn og børnegruppe.